Nationalmuseet i København

Spor fra Oplysningstiden

Dyk ned i kilderne i billedsamlingen med temaet Oplysningstid. Derefter kan i arbejde med spørgsmålene til kilderne på forrige side.

Spor fra Oplysningstiden — C.D.F. Reventlows gods Pederstrup på Lolland. Grev Reventlow var fortaler for landboreformer og blev set som nationalhelt på trods af tidens skepsis over for tyskfødte. (Foto: Mogens Warrer © Museum Lolland-Falster)

Spor fra Oplysningstiden — Statsminister Christian Detlev Frederik Reventlow og hans kone, sammen med deres otte børn og ammen Lola Hansen, malet i 1790 af Nicolaus Wolff (© Museum Lolland-Falster)

Spor fra Oplysningstiden — På dette familieportræt ånder alt idyl. Det ses ikke umiddelbart, at den ældre herre, Niels Ryberg, har tjent en formue som plantageejer på kolonierne. Jens Juels billede Niels Ryberg med sin søn Johan Christian og svigerdatter Engelke, f. Falbe) fra 1797 fra Statens Museum for Kunst. (© Statens Museum for Kunst)

Spor fra Oplysningstiden — Læs avisen her for et indblik i de slavegjorte menneskers levevilkår på Jomfruøerne anno 1771. Udklip fra Royal Danish-American Gazette, 1771, vo.1, jan.23, no.58. (© The Royal Danish-American Gazette)

Spor fra Oplysningstiden — Hjemme i Danmark nød adelen og borgerskabet godt af handlen med kolonierne. At servere kaffe blev en måde at vise status på, fordi importerede varer var dyre og spændende. Kaffemølle fra o.1700. (© Nationalmuseet)

Spor fra Oplysningstiden — Iført parykker og store dragter er den adelige familien Reventlow samlet omkring kaffen i 1740. Eksotiske varer som silke, kaffe og porcelæn blev i 1700-tallet moderne for landets rigeste. (© Museum Lolland-Falster)

Spor fra Oplysningstiden — Maleri af kinesere der pakker te i Canton i Kina så det kan blive sejlet til København med Dansk Asiatisk Kompagni i år 1783. (© M/S Museet for Søfart)

Spor fra Oplysningstiden — Slavebundne afrikanere blev i tusindtal fragtet over Atlanterhavet på store skibe. Hvis de forsøgte at flygte, fik de en ring om halsen som straf. Denne slavehalsring blev brugt i 1700-tallet på Sankt Croix i Dansk Vestindien. (© M/S Museet for Søfart)

Spor fra Oplysningstiden — Guldmønt fra 1660 er den eneste, der er fundet i Danmark med et billede af Kong Frederik 3. Mønten er fundet under Rådhuspladsen i København. At den er fra det år og fundet hvor den er, er med til at vise Københavns status som kongeby. (© Historie og Kunst/Københavns Museum)

Spor fra Oplysningstiden — I dag ses den enevældige, magtfulde konge mange steder i populærkulturen lige fra spillekort, film og eventyr til sportsstjerner og rappere med krone. (Foto: Liv Grønnow © Nationalmuseet)

Spor fra Oplysningstiden — Silke er dyrt stof, og kun borgerskabet måtte bære det. Bønderne nøjedes med uld. I stændersamfundet var der forskelle i pligter og rettigheder, alt efter hvilken gruppe (stand) man tilhørte. En herredragt i silke fra ca. 1780 fra Valdemar Slot på Tåsinge. (© Nationalmuseet)

Spor fra Oplysningstiden — En herredragt i vadmel (groft uld). (© Nationalmuseet)

Spor fra Oplysningstiden — Stempel fra Randers handsker. Randershandsker var i 1700-tallet berømte i hele Europa for deres fine bearbejdning og gode duft. I 2007 var Randers Handskefabrik den sidste af sin slags sted i Nordeuropa. (© Museum Østjylland)

Spor fra Oplysningstiden — Den såkaldte ”kussemønt” er angiveligt en folkelig ”smædemønt” fra tiden omkring Struensees affære med dronning Caroline Mathilde, lavet for at nedgøre dem i offentligheden. (© Nationalmuseet)

Spor fra Oplysningstiden — Borgerskabet i København fik rejst dette monument eller mindestøtte for stavnsbåndets ophævelse. Den var en opfordring til kongen om, at de gerne ville have flere politiske reformer i oplysningstidens ånd om frihed, lighed og broderskab. Indvielse af frihedsstøtten i år 1888. (© Historie og Kunst/Københavns Museum)

Spor fra Oplysningstiden — Skatten har tilhørt Jørgen Hansen som var gårdejer på Østsjælland. Jørgens lillebror Peder, følte sig snydt over at det var Jørgen der havde skatten og indledte derfor i 1656 en sag mod sin storebror, for at få en andel i sølvskatten. (© Kroppedal Museum)

Spor fra Oplysningstiden — Galgebakken i Albertslund på Østsjælland var et sted man henrettede mennesker i 1600 og 1700-tallet. I 1791 var den sidste henrettelse: Det var en ugift, svensk kvinde på 22 år, Inger Olsdatter, der havde dræbt sit nyfødte barn. Inger blev halshugget med økse og hovedet sat på en stage. (© Kroppedal Museum)

Spor fra Oplysningstiden — Den danske videnskabsmand Ole Rømer arbejdede for observatoriet i Paris i perioden 1672 – 1681. Her brugte han sit ur til at opdage at, lyset har en hastighed. (© Kroppedal Museum)

Spor fra Oplysningstiden — Genstandene stammer fra et af de 17 ud af 25 svenske militærskibe der en kold december dag i 1678 forliste ved Sose på Bornholm. Forliset er et af de største i Danmark, med omkring 1500 druknede. (© Bornholms Museum)

Spor fra Oplysningstiden — I 1744 strandede et hollandsk skib med engelske ure ombord. Urene blev solgt på aktion. Unge bornholmere gik efter aktionen i gang med at kopiere de engelske ure og det blev starten på bornholmeruret. Det ældste ur vi kender fra 1745 er lavet at Peter Arboe. (© Bornholms Museum)

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk