Nationalmuseet i København

Spor fra Det svære demokrati

Dyk ned i kilderne i billedsamlingen om temaet Det svære demokrati. Derefter kan i arbejde med spørgsmålene til kilderne på forrige side.

Spor fra Det svære demokrati — Svenske og danske Røde Kors busser hentede skandinaviske fanger ud af koncentrationslejre tæt på krigens afslutning efter særlig aftale med tyskerne. Her ankommer en bus til Haderslev. (© Nationalmuseet)

Spor fra Det svære demokrati — I Svendborg lå fra 1872 en af Danmarks fattiggårde. Når man gik gennem porten, var man ”indlagt”, og indtil 1961 mistede man sine rettigheder, fx ret til at stemme og gifte sig. Nu er fattiggården museum. (© Svendborg Museum)

Spor fra Det svære demokrati — Hammer og ring. Der blev stillet mange krav til de mennesker, der var indlagt på Fattiggården, et af dem var, at de skulle arbejde. Alle, der var i stand til at arbejde, skulle arbejde. Arbejdet skulle have en opdragende effekt og kurere de indlagte for deres dovenskab. I mange år var skærveknusning en af de faste arbejdsopgaver. (© Svendborg Museum)

Spor fra Det svære demokrati — Staunings valgplakat fra 1935 viser en leder med styrke og autoritet. Socialdemokratiet vandt 42 procent af stemmerne. Stauning var statsminister 1924-26 og 1929-42. (© Arbejdermuseet)

Spor fra Det svære demokrati — Plakat for de danske nazisters landsstævne i 1938. Hitler havde overtaget magten i Tyskland, og ”optimismen” var stor for det danske naziparti, DNSAP (Dansk National Socialistisk Arbejder Parti). (© Designmuseum)

Spor fra Det svære demokrati — Rundt om i landet findes mange mindesten med navne på modstandsfolk. ”Flammen”, Bendt Faurschou-Hviid, blev berømt for sit modstandsarbejde og set som frihedshelt. (© Slots- og Kulturstyrelsen)

Spor fra Det svære demokrati — Pistolen har tilhørt løjtnant Wieseler, en tysk officer. Under Augustoprøret i 1943 i Odense fik han tæsk af en vred folkemængde. Modstandskampen gik ind i en intens fase herefter, og samarbejdspolitikken brød sammen d. 29. august 1943. (Foto: Ole Lund Jensen © Odense Bys Museer)

Spor fra Det svære demokrati — Det var ikke alle jøder, der nåede at flygte i 1943. 80 jøder blev sendt i koncentrationslejr, efter en dansk pige havde røbet deres gemmested i Gilleleje Kirke til sin kæreste, der var tysk soldat. Billedet af kirken er fra 1970. (© Museum Nordsjælland)

Spor fra Det svære demokrati — Den 6. juni 1936 blev seks af de indlagte på fattiggården i Svendborg på Fyn fotograferet, stående op af en af fattiggårdens mure. Skyggen nederst i billedet kan identificeres som en opsynsmands pga. den flade kasket. (© Svendborg Museum)

Spor fra Det svære demokrati — I fængslet i Randers i Jylland fik man i år 1900 fangerne til at lave legetøj. Legetøjet kunne sælges, men de ansatte i fængslerne mente også, det var godt for fangerne, fordi det fik dem til at tænke på sit barndomshjem. (Foto: Hans Grundsøe © Museum Østjylland)

Spor fra Det svære demokrati — Pistolen har tilhørt en kvinde, der sammen med de danske modstandsfolk deltog i modstandskampen under 2. verdenskrig. Pistolen var til at henrette stikkere og blev sidst brugt i marts 1945. (© Kvindemuseet)

Spor fra Det svære demokrati — Den 7. og 8. maj 1945 blev Nexø og Rønne på Bornholm bombet af sovjetiske fly. Tilbage stod to meget udbombede byer. Halvdelen af Nexøs huse var totalskadede eller måtte rives ned. Mange mistede alt, de ejede. (© Bornholms Museum)

Spor fra Det svære demokrati — Da resten af landet blev befriet 4. maj 1945, var Bornholm stadig besat. Sovjetiske styrker jagede tyskerne væk og besatte efterfølgende selv øen i et år. (© Bornholms Museum)

Spor fra Det svære demokrati — Kjolen er syet i 1945 af stof fra et hagekorsflag. Pigen som syede kjolen fik stoffet af sin bror. Han stjal flaget fra Hotel Nyborg Strand på Fyn, som var et tysk hovedkvarter under krigen. (© Østfyns Museer)

Spor fra Det svære demokrati — Mange børn fra byerne rejste i krigsårene alene på ferie hos en ukendt familie der boede på landet et sted i Danmark. Børnene havde brug for at komme væk fra baggårdene og ud til frisk luft og lys. (© Arbejdermuseet)

Spor fra Det svære demokrati — Under BBC’s dansksprogede nyheder kom der den 4. maj 1945 en meddelelse om, at Tyskland gik ud af Danmark som telegram. Efter en længere pause vender oplæseren tilbage med befrielsesbudskabet: ”I dette øjeblik meddeles det…” (© Odense Bys Museer Mediemuseet)

Spor fra Det svære demokrati — Fra 1880 til 1940 var landets herregårde det sted, flest danskere arbejdede. Især mange unge, der fik et fællesskab, de ikke havde derhjemme. De unge på fotografiet arbejdede på Gammel Estrup i Jylland i 1920. (© Gammel Estrup)

Spor fra Det svære demokrati — For at sikre Danmarks neutralitet blev der indkaldt over 50.000 soldater til den såkaldte sikringsstyrke. Godt 40.000 mand blev placeret på Sjælland. Styrken nåede op på ca. 65.000 mand. Den største hær i Danmarks historie. (© Greve Museum)

Spor fra Det svære demokrati — I december 1928 stod skoleskibet København, Danmarks største sejlskib, ud på sin sidste rejse. Skibet forsvandt sporløst i Atlanterhavet, og de 65 mænd ombord kom aldrig hjem igen. De fleste af dem var unge drenge. (© M/S Museet for Søfart)

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk