Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
De første skriftlige fortællinger

De første skriftlige fortællinger

Saxo var den første historiker, der for 800 år siden skrev danmarkshistorie.

Siden Saxos tid er der flere, der har skrevet danmarkshistorie. Men hvorfor blev der skrevet danmarkshistorie på Saxos tid, og hvordan gøres det i dag?

Saxos danmarkshistorie er en vigtig skriftlig kilde til historien i dag. Den fortæller os om Saxos tid, og hvad man vidste dengang om fortiden.

Saxo fortæller mest om kongerne, og dem taler han kun godt om. Det gør han, fordi han var gode venner med hele kongefamilien.
Saxo skriver eksempelvis om Valdemar Sejr: ”Du er et særdeles tappert og gavmildt menneske. Du gør indtryk hos fjenderne, der frygter dig for dine krige og hos undersåtterne, der elsker dig for din imødekommenhed.”

Saxo fremstillede kongerne som kærlige, frygtløse og stærke. Disse ord om kongerne nåede ud til hele landet og til resten af Europa.

Der er sket meget med vores viden om fortiden siden Saxo. Historie er en videnskab, der læses på universitetet, og historikerne diskuterer, hvordan fortiden skal forstås og fortolkes.

DR’s tv-serie Historien om Danmark fra 2017 er også en kilde til danmarkshistorien. Serien fortæller hele Danmarks historie på kun 10 timer. Det er ganske kort tid, og derfor er der truffet mange valg om, hvilke historier der er med. Dette er en udvælgelse og fortolkning af historien baseret på den viden, vi har i 2017.

En historiker er en person, der undersøger vores fortid. Historikere arbejder både med skriftlige kilder og arkæologiske kilder, der tilsammen kan fortælle noget om vores historie.

Svære ord

Kilde:
Saxos danmarkshistorie er en skriftelig kilde. Bogen er fra 1200-tallet og skrevet til landets konge Valdemar den Store og Absalon.

Historiker:
En historiker er en person, der undersøger vores fortid. Historikere arbejder både med skriftlige kilder og arkæologiske kilder, der tilsammen kan fortælle noget om vores historie.

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk