Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Billedserie: Spor fra den tidlige middelalder

Middelalderen har efterladt sig spor i jorden og i landskabet. Byer, kirker og statuer rejst i middelalderen står stadig. 

Klik på billedet herunder og gå med på opdagelse i Den tidlige middelalder. Derefter kan i arbejde med spørgsmålene i denne artikel.

Billedserie: Spor fra Den tidlige middelalder
Klik på billedet og gå på opdagelse i kilderne fra Den tidlige middelalder.

Historikernes viden stammer fra kilder. Nogle kilder er genstande, altså ting, som ser dagens lys, når arkæologerne graver. Det kan for eksempel være mønter, våben, smykker, potteskår og gamle redskaber.

Genstandene fortæller os om de mennesker, der levede i middelalderen. Hvordan de lavede mad, eller hvordan de byggede huse. Fra middelalderen er der for første gang flere skriftlige kilder, som fortæller om fortiden. Kilderne er skrevet på latin.

Latin var et skriftsprog, som kirkens kloge, lærde mænd kunne læse og skrive. De lærde begyndte at skrive love og regler ned. Kilderne fortæller for det meste om de rigeste mænd, da det var dem, der kunne skrive. I dag ved vi derfor mere om kongemagten og kirken, end om bønderne.

Udover bøger og tekster har vi mange synlige spor fra middelalder ude i landskabet. Både kirker, slotte og borge. Eksempelvis stammer Nyborg Slot fra middelalderen.

Kilderne fra middelalderen gør, at middelalderens personer ”lever” videre i dag. Det er ærkebiskop Absalon et eksempel på.

Arbejdsspørgsmål

Gå på opdagelse i kilderne, dyk helt ned i teksten og find svarene på spørgsmålene. Svar, der giver dig mulighed for at lære menneskene, der levede før dig at kende. Måske lærer du også dig selv bedre at kende?

  • Hvilken religion havde mennesker i tidlig middelalder?
  • Hvor tog man i tidlig middelalder hen hvis man blev syg?
  • Hvordan skrev mennesket i tidlig middelalder?
  • Hvilke forskelle tror du der var på de rige og fattige?
    • Kunne de rige fx gøre eller eje ting, som de fattige ikke kunne?
  • Hvad gjorde mennesker i tidlig middelalder med de døde?
  • Hvad ville du have svært ved, hvis du levede i tidlig middelalder?
    • Tror du, at du kunne leve som munk eller nonne på et kloster?
  • Hvad synes du er det mest spændende fund fra tidlig middelalder? Og hvorfor?

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk

Ekstramateriale til undersøgelse af kilder

Som ekstramateriale til undervisningsmaterialet er der udviklet et analyseværktøj til brug i undersøgelsen af kilderne i dette undervisningsmateriale. Brug arket til at gå i dybden med kilderne.