Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Køb oplevelseskort og deltag i ferieoplevelser på Nationalmuseet

Deltag i Nationalmuseets ferieoplevelser- og aktiviteter med et oplevelseskort. Kortet kan bruges i vinter-, påske- og efterårsferierne og gælder i perioden 2024/25.

Oplevelseskort

Spar op til 50 kr. med oplevelseskort

Spar op til 50 kr. med oplevelseskort
Et oplevelseskort med fem stempler koster 100 kr. og kan købes enten online eller ved ankomst til museet. Ferieoplevelser på Nationalmuseet er henvendt til børn i forskellige aldre og deres voksne, og består af flere tilbud, der enkeltvis koster et eller to stempler på kortet. Uden et oplevelseskort koster aktiviteter minimum 30 kr. pr. aktivitet. Med oplevelseskortet sparer du altså minimum 50 kr., og får du ikke brugt alle stempler, kan kortet også bruges i kommende ferier.

Ofte stillede spørgsmål

  • Må vi dele et oplevelseskort? Ja, oplevelseskortet er ikke personligt og må gerne deles mellem flere personer.
  • Hvad nu hvis vi ikke bruger hele kortet? Hvis du ikke bruger alle fem stempler på kortet ved det første besøg, kan du bruge dem til efterfølgende ferieoplevelser i perioden 2024/25.
  • Hvordan modtager jeg mit oplevelseskort? Hvis du køber kortet online, modtager du en e-mail med en stregkode, som byttes til et oplevelseskort i museets billetsalget.
  • Kan jeg købe oplevelseskortet på museet? Ja, du kan købe det i billetsalget ved ankomsten til museet.
  • Er oplevelseskortet kun til børn? Kortet er primært henvendt til børn, men ønsker voksne at deltage aktivt og på lige fod med børnene, kræver det også et stempel på kortet eller kontant betaling (kort eller mobilepay).
  • Kan jeg bruge oplevelseskortet på andre af Nationalmuseets besøgssteder? Nej, oplevelsesskortet kan kun bruges på Nationalmuseet og er ikke gældende på Nationalmuseets øvrige besøgssteder.
  • Hvornår kan jeg bruge oplevelseskortet? Oplevelseskortet gælder i perioden 2024/25 og kan bruges i de fleste af skolernes ferier. Altid i vinterferien (uge 7), efterårsferien (uge 42) og i påskeferien. I nogle tilfælde også i sommerferien og i forbindelse med juleoplevelser.
  • Giver min entrébillet til museet adgang til ferieoplevelser? Børn under 18 år har altid gratis entré til Nationalmuseet, herunder Børnenes Museum, rundvisninger m.m. Det kræver imidlertid tillægsbetaling i form af engangsbetaling eller stempler på oplevelseskortet, hvis børn eller voksne ønske at deltage i ferietilbuddene-