Kvæder

Cydonia oblonga

Historie

Kvæden stammer oprindeligt fra Mellemøsten. Dyrkning af kvæder kan spores 5000 år tilbage til det gamle Mesopotamien. Kvæden var en af de første frugter der blev dyrket som kulturfrugt. Romerne bragte kvædefrugten med sig til Nordeuropa og herfra er den kommet til Danmark. For blot 150 år siden var kvæden almindelig i danske haver. De første marmelader var lavet på kvædefrugter, og ordet marmelade stammer fra det det portugisiske ord marmelo, der betyder kvæde. Kvædefrugten nævnes også i bibelen, måske var det kvædefrugten der var den forbudne frugt som Adam plukkede i paradisets have og ikke æblet ? Det mener nogle historikere! I Homers Odyssé er kvæden også nævnt, frugten er i den græske mytologi et frugtbarhedssymbol, og slægtsnavnet Cydonia, refererer til en historisk by på Kreta.

Træets vækst

Kvæden er et fint prydtræ, der kan blive meget gammelt, i hvert tilfælde over 80 år. Træet lægger ofte de store krogede grene ned ved jorden, når det bliver rigtig gammelt. Sådanne træer ses ofte i gamle præstegårdshaver.I Kongens Have kan man se store kvædetræer fritstående på plænerne, samt ved museet Malergaarden i Odsherred, og selvfølgelig i haven til gården fra Sdr. Sejerslev på Frilandsmuseet i Kongens Lyngby, sorten her er ikke et af de største og kraftigst voksende træer, selvom de er over 60 år gamle. Sorten gør altså en forskel i forhold til både blomstring, frugter og træets vækstform og –kraft. De forskellige sorters egenskaber, - er netop noget af det Frilandsmuseet er ved at afprøve i Brede Park. Her har vi plantet forskellige sorter ved siden af hinanden, så de kan sammenlignes. Parken er åben for alle.

De første kvædetyper voksede i solrige skovlysninger på kalkfattige jorde, derfor ynder kvæden at vokse i delvis hummusrig og sur jord. Den kan med fordel plantes i kanten af et surbundsbed eller som overstander over lave rododendron. Uden beskæring vil træet udvikle sig som en flerstammet brusk eller lille træ på mellem 3-6 meter høj, afhængig af sort, vækstforhold, grundstamme og beskæring. Beskæring bør kun foretages om sommeren da træet danner blomsterskud for enden af årsskuddet, og har et utal af sovende øjne.

Frugt og blomst

Kvædetræet blomstrer i juni med store enkeltsiddende lyserøde til hvide, duftende blomster. Besøg gården fra Sdr. Sejerslev i maj måned på Frilandsmuseet og se de fantastiske kvædeblomster. Netop denne sort har særligt smukke lyserøde blomster. De fleste kvæder er selvbestøvende og man behøver derfor ikke flere træer for at få frugt.

Kvædefrugterne varierer meget i form og størrelse, fra 150 g. til 1 kg. De er stenhårde og for det meste enten pære- eller æbleformede. Farven er først grønlige og skifter til en varm gul farve ved modenhed enkelte sorter kan få en orange kind. De har et filtet hårlag, der beskytter frugterne mod skadedyr, vekslende vejr og forskellige sygdomme. Hårlaget kaldes indument og det kan nemt gnubbes af når frugten modner, inden den skal bruges. Frugterne dufter krydret og parfumeret, når de modner, især hvis de lægges i stuetemperatur i en frugtskål.

Kvæder der dyrkes i Danmark kan først spises efter tilberedning. Der findes sortsvarianter der kan spises direkte fra træet blandt andet i Kina. I Danmark findes der også en lille havebusk, der kaldes Japansk Kvæde, blomsterne er røde, lyserøde eller orange, frugterne kan tilberedes ligesom frugter fra kvædetræet. Kvædefrugten har et meget højt indhold af C-vitamin og pektin og er derfor fortrinlig til gelé, marmelade og kvædebrød. Kvædebrød er indkogt frugtmos med sukker, konsistensen er som vingummi og det spises enten sammen med ost eller formes i mindres stykker og trilles i perlesukker. Det er fra gammel tid serveret som konfekt til jul. Se forskellige opskrifter her på Frilandsmuseets hjemmeside.