Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Kvæder og mispel
Æblekvædeblomster ved Sdr. Sejerslev

Bevaring og formidling af Kvæde- og Mispeltræer på Frilandsmuseet

Samlingen

I vinteren 2018 plantede Frilandsmuseet en samling af små kvæde- og mispeltræer ved gartnerboligen i Brede Park. Plantningen består af 8 forskellige sorter af mispel og 9 forskellige sorter af kvæde ialt. 33 træer.

Sorterne, der er plantet, er:

Kvæde; Cydonia oblonga: 'Fuglebjergård', 'Hvalsø', 'Jyderup', 'Jystrup Præstegård', 'Kresten Lykkeby', 'Marienborg', 'Ollerup Efterskole', 'Ørnehavegård', 'Pærekvæde Landbrugsmuseet Kgs. Lyngby'.

Mispel; Mespilus germanica: 'Bredase', 'Gigantea Mispel', 'Hollandsk Mispel', 'Kerneløs Mispel', 'Nak B', 'Royal Mispel', 'Storfrugtet Mispel'.

Projektet er støttet af Miljø- og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen. Træerne skal fungere som levende kopitræer til den nationale samling ved Pometet i Taastrup, Københavns Universitet. Derudover er samlingen er en del af NORDGEN. På denne måde kan det levende materiale sikre at sorterne bevares for eftertiden, selv hvis træer på Pometet, bliver angrebet af sygdomme mv. Frilandsmuseet er på denne måde med til at bevare de efterhånden sjældne kvæde- og mispeltræer. Træerne i Brede, er opformeret ved Blomstergårdens Pomet, og podekvistene er leveret fra Pometet i Taastrup (KU). Kvædetræerne er podet på grundstamme kvæde A og misplerne er podet på tjørnegrundstamme.

Samlingen i Brede Park er åben for publikum året rundt og kan besøges alle ugens dage. Her kan man se de små træer, der trives, og følge deres udvikling fra blomstring i maj-juni, og til de bærer modne frugter i oktober-november. Derudover er der i udvalgte haver på Frilandsmuseet indplantet kvæder og mispler i deres rette kulturhistoriske sammenhæng. Mispeltræer kan ses i haverne Stenstrup, Dyndved, Fjellerup Østergård. Kvæder kan ses i haverne Fejllerup Østergård, Sdr. Sejerslev og bag haven ved Kirke søby.

Ønsker du mere viden om projektet kan du læse Frilandsmuseets afrapporteringer af projektet.

”Bevaring og formidling af Kvæder og Mispel på Frilandsmuseet” 2018

”Bevaring og formidling af Kvæder og Mispel på Frilandsmuseet” 2019

”Slutrapport, Bevaring og formidling af Kvæder og Mispel på Frilandsmuseet” 2020

"Skilte, Bevaring og formidling af Kvæder og Mispel på Frilandsmuseet"

 

Bevaring og formidling af Kvæde- og Mispeltræer på Frilandsmuseet
Kvæde og Mispelsamlingen ved Gartnergården i Brede Park
Kvæder og mispel
Pærekvæde Landbrugsmuseet Kgs. Lyngby
Kvæder og mispel
Samlingen i Brede park ved gartneriet og Gartnergården.