Ringkloster Kammerjunker
Æblet.
Spiseæble. Farven er grønlig til lysegul med karminrøde striber og stænk. Huden er glat og glinsende. Æblet er saftigt, vinagtigt med let sødlig smag. Behagelig duft. Æblet kan plukkes fra midt september og bruges fra oktober til slut november. Et godt spiseæble der også kan anvendes i køkkenet.
Historie.
Stammer fra Herregården Ringkloster ved Skanderborg Sø. Menes måske at være indført af munkene omkring 1800. En tidligere ejer af herregården, Kammerjunker Arensdorf havde dette æble som favorit. Hans folk måtte derfor spise alle andre æbler end kammerjunkerens Æbler. Deraf kommer navnet Ringkloster Kammerjunker.
Vækstformen.
Sundt og hårdført træ der giver kraftige og smukke træer med oprette grene. Kronen bliver stor og rund. Ikke så rigt bærende men bærer til gengæld gerne hvert år. Tidligt blomstrende.
Synonymer.
Kammerjunker fra Ringkloster
Ringkloster Kammerjunker kan ses i frugthaven ved herregården fra Fjellerup (nr. 25).