Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Ålestrupæblet
Foto: Signe Dinsen

Ålestrupæblet

Æblet.
Madæble. Frugten er harmonisk kegleformet. Farven er græsgrøn. Kødet er fast hvidt og saftigt syrligt. Æbler høstes sent i oktober og har en lang holdbarhed.

Historie.
Æblet er bragt til Frilandsmuseet omkring 1960 som podekvist. Det stammer fra en tidligere medarbejder Egon Christiansens forældres have i Ålestrup nord for Viborg. Her stod modertræet allerede som et frugtbærende træ i 1943 og sorten er derfor ældre endnu.

Vækstformen.
Træet er sundt og modstandsdygtigt for skurv og kræft. Træet bliver et mellemstort træ med en bred krone.

Ålestrupæblet kan ses i haven ved gården fra Sdr. Sejerslev (nr. 32) samt i haven ved herregården fra Fjellerup (nr. 25).