Gadehus fra Dörröd, Skåne

Huset hørte under en større gård som udlejningshus. Gården hørte under godset Bjørnstorp. I 1821 blev huset stykket bort fra gården, og solgt til selveje.

Ejerhistorien er broget:

I 1700-tallet optræder Jöran Larsson, Pär Pärsson og Jöran Jönsson. I slutningen af 1700-tallet beboes det af en Måns Tufvasson. Indtil 1821 bor Ola Holgersson i huset.

I 1821 blev det solgt til Nils Christensson, og i 1850 overtog hans datter og svigersøn Nils Hansson. Nils Hansson ernærede sig som skrædder, og han døde i 1874. Nils datter Berta overtog huset sammen med sin mand Petter Andersson.

I 1880 blev huset overtaget af Johan Eriksson, gift med Nils ældste datter Mätta. Hun blev enke tre år efter, og blev husets sidste beboer.

Hendes gæld var i 1883 så stor, at hun måtte sælge 3 td. land fra huset, og en del af sit løsøre. Det eterlod huset med ca. 4 tdr land - et jordtilligende så lille, at man ikke kunne leve af det alene.

Mätta vævede for folk og gik på dagleje i høsten og ved opgaver som storvask eller andet hårdt kvindeabejde.

Huset er et lille trelænget anlæg, og der er netop plads til en flok høns, en enkelt ko, et par geder og en gris.

Byggeskikken i det sydlige Skåne minder meget om den sjællandske. Husene er opført i bindingsværk med stråtag og lerklinede, kalkede vægge.

Som på sjællandske bygninger er gavlene af lodrette træplanker. Men der er undtagelser, som gør huset mere svensk end dansk.

En af gavlene er beklædt med et flet af enebærris, og nogle af væggene er også beklædt med brædder.

I stuen er langsbordets plade af blankslidt, svensk granit. Over det hænger petroleumslampen, og på hylden over døren står Mor Mättas få, beskede porcelænskopper til pynt. På den svenske jernovn ses Kong Carl XIIIs navnetræk.

I Sverige eksisterede tidligere en stolt og farverig vævetradition, som i huset er markeret ved de vævede, svenske tæpper i smukke mønstre, lagt over slagbæk og barnevugge.