Gård fra Halland
Gården fra Halland er sammensat af dele fra tre forskellige gårde. Stuehuset er skabt af to forskellige stuehuse, og lader og stalde kommer fra en tredje gård.
Det var vigtigt for museets stifter, Bernhard Olsen, at skildre en typisk svensk skovgård, og han var derfor ikke bange for at bygge stuehuset af to forskellige anlæg, som tilsammen danner et fint hele.
Loftboden fra Småland og Hallandsgårdens stuehus var de første bygninger i Frilandsmuseet ved åbningen i 1897 i Kgs. Have.
Stuehusdele erhvervet 1896. Åbnet 1897.
Udlænger erhvervet 1938. Åbnet 1949.
Gårdens historie
Gårdens to stuehusedele er fra 16- og 1700-tallet. Udlængerne kom fra "Skättagård" i Stråvalla sogn, og er givetvis fra 1700-tallet.
Gårdene lå i det nordlige Halland, hvor den gamle landevej til Norge snor sig fra det mere åbne Sydhalland til skov- og klippestrækningerne i nord.
Gården er en skovgård, og man dyrkede kun korn til husbehov. Den virkelige værdi lå i udnyttelsen af skoven til græsning af dyr, til tømmer og til sankning af eks. vilde nødder - man holdt får, køer, svin og stude. De gik løst i landskabet om sommeren, overvåget af hyrder.
Fra Halland eksporterede man også en del bygningstømmer til resten af Danmark, da landsdelen var dansk. Handlen gik blandt andet med små skuder over Kattegat, og her var især Læsøboerne aktive i 1600-tallets skudefart.
Bygningen
Gården viser to væsentlige svenske bygningsteknikker: knuttimring, eller knudetømring, og bulkonstruktion.
Bulkonstruktion var tidligere også almindelig i Danmark. Bulvægge er vægge bygget af store planker, buller, som ligger vandret ovenpå hinanden, sat ned i lodrette stolper.
Knudetømring laves med afbarkede stammer, stokke, som ligges ovenpå hinanden. Stokken hviler på den underliggende stok i en udhugget hulning.
Stuehuset har tag af græstørv, et almindeligt svensk træk. Udlængerne har tag af halmstrå.
Gårdspladsen er lagt med store hallandske klippestykker, importeret til museet med udlængerne. Området er rigt på skov og klipper, og bygningerne bærer præg af de lokale ressourcer.
Gårdhave
På gårdspladsen ligger en stensat muldbænk.
Her dyrkede man de mest nødvendige krydderurter, farveplanter og honningvenlige blomster