Marskgård fra Ejdersted, Slesvig

Gården Rothelau fra Ejdersted er en haubarg - en gård med et højt, pyramideformet tag.

Den blev bygget som en investering af en nederlandsk købmand i 1650erne, og den var i sin tid en af Frilandsmuseets rigeste gårde.

Den lå på halvøen Ejdersted ud for den slesvigske vestkyst. Klimaet er mildt, jorden er fed og græsengene frodige. Man sagde at "menneskene ikke havde andet af gøre her end at æde og sove" som et udtryk for halvøens rigdomme.

Erhvervet 1956. Åbnet 1960.

Gårdens historie

Navnet Rothelau kan være en forvanskning af det hollandske De roode Leuwen, den røde løve. Ihvertfald blev gården opført i 1653 af hollænderen Adrian Albert Hauwerts.

Hauwerts var købmand, og gården var en investering. På Ejdersted var jorden rig og god, og der var masser af græsning på de flade marskarealer til fedekvæg. Kvæg og korn var nogle 1600-tallets vigtigste eksportvarer, og ved at have en gård på stedet, købte Hauwerts sig ind på et meget lukrativt marked.

Gården blev efterfølgende forpagtet ud gennem flere generationer, og blev drevet af lokale storbønder. Omkring år 1800 overtager den lokale storbondefamilie Pauls gården.

I 1835 finder vi i folketællingen en husholdning på 12 personer. Storbonde Johan Pauls, 46 år, og hans kone Margaretha Dorothea, 45, ejede gården, og de havde tre børn, Frauke, Dorothea og Hans.

De havde fem mandlige ansatte karle og drenge, Morten, Hans, Henning, Arrien og Johann. Der var også ansat to piger, Anna og Elsabe, til at tage sig af malkekøer, smør- og osteproduktion.

Storbønderne i haubargerne hørte til Danmarks absolutte bondeelite. De var belæste og nogle af sønnerne blev sendt væk for at læse på universiterne i København eller Tyskland. De havde et luksusforbrug, som var få beskåret.

De tog nye skikke og moder til sig hurtigere end andre bønder. På gården hænger et karakteristisk teeschrank, eller teskab, som indeholder konens fineste fajancer, tepotter og sølvteskeer. Udstyret blev brugt, når gæster blev budt på te eller kaffe efter alle kunstens regler..

Bygningen

Gårdens mest markante træk, det høje tag, er også det, der har givet den navn. Man mener, at det kommer af det tyske "Heu zu bargen", altså at bjærge hø.

Gårdens murstenmure er byggede som en firkant rundt om et stor og høj kvadratisk trækonstruktion, vierkanten. På vierkantens høje, svære stolper hviler det store tag, der er lagt som et låg ned over gården.

Mellem vierkantens stolper bliver der et kvadratisk rum, hvor der er ca. 12 meter fra guld til loft. Og her lå Ejdersteds guld, det tørrede hø i en gigantisk høstak. Høet var malke- og fedekvægets gode vinterfoder, og på det byggede egnens velstand.

Haubarg som gårdtype kom til områdets bønder fra Holland, og byggeriet af haubargerne tog fart i sidste halvdel af 1600-tallet. I områdets storhedstid i 16- og 1700-tallet lå der måske omkring 300 haubarger på Ejdersted. Nu er der knap 30 tilbage. 

Rothelau er ikke noget stor haubarg. Flere af Ejdersteds største haubarger var næsten dobbelt så lange, og med flere etager på boligdelen. Flere af dem havde fornemme haveanlæg til.

Rummene i boligdelen er usædvanligt højloftede og rigt indrettede med store, kostbare vinduer, hollandske vægfliser af fajance og overdådige træskærerarbejder.

Gården er placeret på en kunstig høj, et varft. Det var nødvendigt at sikre sig mod oversvømmelser i det flade, vandfyldte marskland.