Gård fra Sønder Sejerslev
Gården fra Sønder Sejerslev er en stor, rig marskgård fra det vestlige Sønderjylland.
Gårdens beboere var dansktalende og dansksindede i perioden 1864 - 1920, da området var under tysk styre.
Gården viser 1870-erne, da de danske bønder begyndte at lægge driften an på kvæghold og mejeribrug. Kostalden er stor.
Både smørproduktion og opdræt af fedekvæg passede fint til den flade, træløse marsk, hvor de rielige græsningsmuligheder blev udnyttet til det yderste.
Erhvervet 1962. Åbnet 1971.
Gårdens historie
Dele af gården stammer fra 1700-tallet med senere om - og tilbygninger i 1779 og 1823.
Gårdens nuværende skikkelse svarer til udseendet efter 1874, hvor stuehuset blev ændret en del, da en ny ejer flyttede ind.
Gårdens ejere var involveret i den internationale handel både til lands og til vands gennem flere århundreder. I 1600-tallet blomstrede den lukrative skudefart sydover fra handelsbyerne Ribe og Tønder. De driftigste af bønderne købte anparter i skibene, som f.eks. Tyge Hansen, gårdens ejer i 1690erne.
Peter Michelsen overtog gården i 1730erne beskæftigede sig med mange forskellige ting ved siden af studeopdræt og korndyrkning.
Han havde mekanisk og teknisk snilde, og virkede som bla. urmager og gørtler, handelsmand og kobbersmed. På gården står et standur tilvirket af Peter Michelsen.
Gården blev overtaget af Clausen-slægten efter Peter Michelsens enke. Denne slægt sad på gården til op i 1900-tallet. Familien ejede flere gårde i nabolaget, og den var lejet ud i perioden 1839 - 1874. I 1874 overtog Claus Nielsen Clausen gården, og indrettede stuerne delvist efter moderne forbillede med tapeter og polstrede møbler.
Familien tilhørte egnens absolutte elite, og Claus Clausens far, Mikkel Sørensen Clausen, var en højt agtet sognefoged. Til Mikkel Clausens begravelsen deltog ca. 270 gæster.
Bygningen
Gårdens grundform er som den almindelige på egnen: En meget lang hovedlænge delt op på midten af en indgangsdør med gang. Gangen leder på den ene side ind i boligen, på den anden ind til stald og lader.
Over døren er der en pyntelig gavlkvist. Bag stalden ligger en stor, firkantet lade. Den får lys af en række runde, murede glughuller i gavlen. Den ene side er opført i store, rødmalede bulplanker.
Bygget på boligdelen ligger en lille tværlænge, som rummer bryggers, folkestue, rullestue, pigekammer og et stort forrådskammer, delvist i kælderen.
Gården er bygget i grundmur, en byggemåde der først på landet i Danmark blev indført i de sønderjyske landsdele og ved Vestkysten. Den blev almindelige i løbet af 1700-tallet, og i Sønderjylland blev der oprettet adskillige lokale teglværker, som leverede brændte sten til de lokale bønder.
Som den eneste bondegård på museet har gården en folkestue, hvor de ansatte spiste og sad om aftenen. Indtil langt op i 1800-tallet opholdt både ansatte og familie sig sammen på de danske bondegårde - også fordi man tit var i nær eller fjernere familie med gårdens folk.
Men på store velhavende gårde blev det almindeligt at dele sig op, og dermed skabe social afstand til sine tjenestefolk, på denne måde.
Gårdens have
Gårdens have er lagt efter 1800-tallets landskabelige forbilleder med græsplæne, hyggekroge og små stier omkring blomsterbedene.
Om foråret lyser en række gammeldags tulipansorter op i græsplænens runde bede.