Væverhus fra Tystrup

Husets historie

Huset stammer fra 1700-tallet, og har været fæstet eller lejet ud til en række husmænd.

I løbet af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet blev det almindeligt, især på Sjælland, at sende vævearbejdet ud af huset.

Bondekonerne kom selv med det hjemmefarvede garn, og diskuterede mønstre og farvesammensætninger med landsbyvæveren, som udførte selve vævearbejdet.

Landsbyvæverne var oftest mænd, mens vævearbejdet på gårdene blev udført af kvinder i resten af Danmark.

Væveren blev betalt enten i rede penge eller i naturalier. Han kunne også få lov til at låne bøndernes trækdyr til sine egne, små marker mod at væve for dem.

Husets sidste ejer hed Martin Kristiansen. På billedet fra hjemstedet kan man se, at han har forsøgt at isolere huset bedre ved at beklæde det med sivmåtter.

Huset lå lige ved siden af Tystrup sø, og tagrør fra søkanten var en lokal og billig ressource. Det store træ på billedet var et pæretræ.

Bygningen

Huset er et typisk, enlænget sjællandsk hus. Det har en skorsten med ildbænk, hvor al madlavning og andre arbejdsprocesser som brygning eller bagning foregik. Fra skorstenen putter man gløder ind i bilæggeren i dagligstuen ved siden af.

Huset er kalket helt hvidt, over stok og sten som det var almindeligt. Den ene af husets gavle er lukket med dukker - sammenvredne halmbundter sat fast mellem tremmeværk. Det var billiere end at beklæde hele gavlen med brædder.

I den ene ende af huset er der netop plads til en gris og nogle få høns. Hønsene blev om natten lukket ind i den lerklinede kasse. Til huset hørte også en lille lade og tærskelo. Den blev ikke taget med hjem til museet.