Praktisk information
Museet er midlertidigt lukket
Frilandsmuseet lukker den 15. december grundet myndighedernes seneste corona retningslinjer. Vi ses til påske på Frilandsmuseet i 2021! Pas på jer selv og hinanden.
Retningslinjer
Vi har indført nye tiltag, der gør dit besøg på Frilandsmuseet sikkert og forsvarligt
Det er klart, at alle retningslinier fra myndighederne er overholdt inden vi åbner – I skal selvfølgelig være i trygge hænder – alt foregår efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger.
Du kan læse vores retningslinjer HER
Hunde er velkomne i snor
Hunde er velkomne i snor på Frilandsmuseet. Vi beder om, at de ikke kommer med ind i museumsbygningerne. Pas ligeledes på haverne, hundesnore kan godt ødelægge vores beplantning.
Servicehunde er selvfølgeligt velkomne også inde i husene.
Hestevognen
Hestevognen kører når der er vejr og rejsende til det. Så regn med, at den kører, hvis det er godt vejr. Hestevognsturen koster 35 kr. per person og varer ca. 20 minutter. Hestevognen kører ca. hver halve time fra hovedindgangen ved Kongevejen.
Hestevognen kan også reserveres til særlige ture både på Frilandsmuseet og udenfor museet. ½ time koster 800 kr. og 1 time koster 1500 kr. Bestilling hos kusken på 6088 0133.
Parkering
Der er gratis parkering ved Frilandsmuseet. Der er parkeringspladser på den anden side af vejen ved museets hovedindgang på Kongevejen og på hjørnet af Højskolevej og Kongevejen. Ved nord-indgangen på I.C. Modewegsvej er der også en stor parkeringsplads
Mad og drikke
Du er velkommen til at medbringe din egen mad. Vi har flere hyggelige spisepladser på Frilandsmuseet - også overdækkede og med god adgang for kørestolsbrugere. Besøg Landkiosken midt på området, hvor du kan købe økologiske sandwiches, gode pølser fra slagteren, kager, gammeldags slik, is og kolde og varme drikke. Du kan også spise i Frilandsmuseets restaurant som ligger i indgangsbygningen, Kongevejen 100 og har åbent i museets åbningstid.
Fotografering
Når du fotograferer og filmer skal du huske, at det skal være til privat brug (fx feriefotos og fotos du deler på de sociale medier). Du kan finde Frilandsmuseet på Instagram (@frilandsmuseet) og Facebook (Frilandsmuseet Det Gamle Danmark.)
Fotografering, med henblik på kommerciel offentliggørelse, kan foregå efter tilladelse. Der vil desuden skulle betales en afgift for optagelserne. Dette kan aftales med
presse- og markedsføringsansvarlig,
Brittany Overgaard, tlf. 41 20 64 18.
Trækvogne
Frilandsmuseet har et antal trækvogne, der står ved begge museets indgange. Du skal lægge en 20 kr. mønt i, som du får retur. Vognene er til små børn og oppakning. De kan ikke holde til de større børn. Vær opmærksom på, at vi kun har et begrænset antal trækvogne.
OBS! Trækvognene er ikke tilgængelige i øjeblikket grundet corona. Du må gerne medbringe sin egen trækvogn.
Bygninger
Efter efterårsferien åbner vi kun et begrænset antal bygninger og entreprisen nedsættes derfor til 60 kr/voksen. Børn har som altid gratis entré.
Du kan derfor kun gå ind i følgende bygninger:
- Ellested
- Greve
- Tystrup
- Pebringe
- Ørbæk
- Kirke Søby
- Lundager
- Kølvrå
Planen over åbne bygninger ændres i forbindelse med juleweekenderne hvor der kommer til at være flere åbne bygninger såsom Fjellerup herregård, Sønder Sejerslev mfl.
På udvalgte dage åbner vi også:
- Rynkeby smedje
- Stadager brugs (kun søndage)
- Karlstrup og/eller Fuglevad (kun søndage)
Frilandsmuseets adresse og offentlig transport
Hovedindgang, butik og restaurant: Kongevejen 100, 2800 Lyngby
Administration, post- og vareindlevering: Højskolevej 19, 2800 Kongens Lyngby
Nordindgang ved Brede: I.C. Modewegs Vej, 2800 Lyngby
(OBS! Nordindgangen er lukket fra efterårsferien. Indgangen vil være åben lørdag-søndag fra den 5.- 20. december)
Offentlig transport:
- Tag S-tog linje E til Sorgenfri station og gå ca. 10 minutter.
- Bus 184 og 194 stopper lige ved hovedindgangen, Kongevejen 100.
- Jægersborg-Nærum toget stopper i Brede tæt ved Frilandsmuseets nordindgang.
Du kan også planlægge rejsen her rejseplan.
Adgang med kørestol
Frilandsmuseets veje er grusbelagte men stabile. Terrænet er kuperet, så det kan være vanskeligt for kørestolsbrugere, men det kan godt lade sig gøre. Det er dog svært at komme ind på gårdspladser og ind i museumsbygningerne med kørestol. 3 museumsbygninger har delvis adgang for kørestole: Kniplehus fra Nr. Sejerslev (nr. 33), gård fra Ostenfeld (nr. 4) og Haugbarg fra Ejdersted (nr. 31).
Du kan gratis låne en kørestol. Ring i forvejen på 41 20 64 55 i museets åbningstid og bestil kørestolen.
Der er handikapparkering lige ved begge indgange.
Barnevogne og pusleborde
Barnevogne er velkomne på museet. Men du må ikke tage den med ind i museumsbygningerne heller ikke i haverne, da havestierne er meget smalle.
Pusleborde findes på toiletter rundt omkring på museet. Spørg i butikken.
Cykler og bagage
Du må ikke tage din cykel med ind på museet. Børns løbecykler uden pedaler er dog velkomne.
Du må gerne tage dine bagage med ind på museet, men vi har også gratis, aflåste garderobeskabe, hvor din bagage kan være under dit besøg. Du kan låne en nøgle i butikken.