Musse var både mor og modstandskvinde

Modstandskvinden Musse Hartig havde det svært med datidens kvinderolle. Hun er én af de fem hovedpersoner, du kan møde på Frihedsmuseet.

En dag kommer Musse Hartig gående ned ad Christian IX's Gade i København med en tilfældig bekendt, hun har truffet på gaden. I håndtasken ligger en pistol, hun netop har hentet. Da hun drejer rundt om hjørnet, støder hun uforvarende ind i en tysk razzia,

Musses bekendte bliver perpleks over situationen, men lader den tyske soldat undersøge sig.

Friskt holder Musse smilende sin håndtaske frem mod soldaten og foregiver at ville åbne den.

”Dame nicht, Dame nicht [Ikke damen] udbryder han.

Musse Hartig går videre med ben af gelé. Efterfølgende er hun ikke meget værd.

Måtte forlade begge børn

Men lige så aktion præget Musses liv er på den ene side som aktiv modstandskvinde i den kommunistiske del af sabotageorganisationen BOPA, lige så hverdagsagtigt er det på den anden. Når hun ikke er ude som kurer for kommunisterne, tørrer hun beskidte barnenumser på døtrene Lulu og Susanne, laver mad og venter derhjemme, når hendes mand Knud er ude og lave sabotage.

I 1944 må Musse og Knud gå under jorden med falsk identitet, da nazisterne er på sporet af dem.

Hun efterlader begge døtre – den kun 14 dage gamle Lulu på Dronnings Louises Børnehospital i København, og den knap 2-årige Susanne på kysthospitalet i Refnæs. Susanne skriger hjerteskærende, da hendes mor afleverer hende.

Det er bare ét af mange svære valg, Musse må træffe under besættelsen.

Men hvad får en kvinde til at rejse fra sine børn? Og hvordan gik det Musse Hartig efterfølgende. På Frihedsmuseet kan du dykke ned i hendes liv, valg og de konsekvenser, valgene havde for hende efterfølgende.

Musses historie viser, at tryghed ikke er altid er sort/hvidt.