Ny Zealand, Maorier

Maorierne er efterkommere af polynesiske folk på tropiske øer. De kom sejlende i store kanoer og nåede Ny Zealand i flere indvandringsbølger, den første antagelig omkring år 1200. Med omplantningen til et tempereret klima og til en anden flora og fauna blev indvandrerne stillet over for meget barske krav om tilpasning.

Disse krav honorerede de ved at udvikle solide hustyper, fremstille klæder af nye materialer og udvikle et svedjeagerbrug med rodfrugten batat (sød kartoffel) som vigtigste afgrøde.

Maorierne bevarede i deres samfundsopbygning og religiøse forestillingsverden mange oprindelige træk. Befolkningen var opdelt i stammer, og ligesom i det øvrige Polynesien var de enkelte samfund stærkt klassedelt med en høvding, der ledede de hyppige krigstogter stammerne imellem.

Præsteskabet forestod det ceremonielle liv, som foregik i eller ved landsbyens store og rigt prydede forsamlingshus, hvor også gæster blev modtaget. Gudeverdenen var omfattende og bestemte guder repræsenterede hver sin del af naturen.

Først med enkle stenredskaber og siden med importerede metalredskaber skabte maorierne ypperlige arbejder i træ og udviklede en særegen stil, som betegner et højdepunkt inden for polynesisk træskærerkunst.