Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Jagten på det kalydonske vildsvin

Jagten på det kalydonske vildsvin
Atalantas kamp mod det Kalydoniske vildsvin. Fotograf: Nora Petersen (CC-BY-SA) Inv Nr: 13567

 

Til tider er sagn ikke blot gode historier, for arkæologiske fund kan overraske – og sagnene vise sig at have været virkelighed.

I den græske oldtidsby Kalydon hærgede et frygtindgydende vildsvin. Myten fortæller at kongen i byen undlod at ofre årets første afgrøder til gudinden Artemis. Som straf sendte Artemis et kæmpe vildsvin, som ødelagde frugtplantager, rev træer op med roden og slog mennesker ihjel på egnen.
Kongens søn, Meleagros kaldte derfor landets stærkeste mænd samt en kvinde ved navn Atalanta sammen i kampen mod vildsvinet.

Atalanta var den første som ramte vildsvinet, hvorpå Meleagros ville hædre hende. Han besluttede derfor at dele æren og byttet med kvinden – hvilket ikke blev en vellidt beslutning.
Interessant ved denne historie er, at arkæologiske udgravninger, foretaget i nærheden af byen Kalydon, har afsløret enorme vildsvineknogler. De store knogler tyder på at vildsvinene i dette område var meget større end normalt.

Hør her udgravningsleder Søren Dietz fortælle om jagten på det kalydonske vildsvin og de overraskende knoglefund.