Erotik på græsk keramik
I antikkens Grækenland var seksuel aktivitet ikke tabubelagt. På den udsmykkede græske keramik var alle former for lystbetonede akter fremstillet - uden skam.
Sex og erotik fyldte meget i den græske billedverden.
På vaserne kan beskueren, i dag som dengang, se erotiske forhold som pæderasti, homo- og heteroseksuelle forhold samt seksuelle akter med flere involverede.
Du zoome og dreje vasen til venstre, så du kan se den helt tæt på!
Homoseksualitet og pæderasti på keramik
Homoseksualitet og pæderasti, var i antikkens Grækenland ganske almindeligt – også blandt gifte mænd. Forholdet mellem mand og dreng var anset for at være af opdragende karakter, hvor den voksne mand – også kaldt en erastes, skulle oplære den unge dreng (13-19 år) – en eromenos - i bl.a. politik.
På vaserne er den voksne mand afbildet med skæg, og ofte ses han i færd med at røre drengens genitalier. På de græske vaser fremstilles disse erotiske forhold, ved enten at vise en erotisk scene, ved afbildning af kærlighedsgaver og ved f.eks. indskrifter der henviser til smukke unge mænd.
Til fest med Dionysos
Den græske vingud Dionysos er kendt for sine vilde fester, hvor fertilitetsriterne blev bragt i centrum. Dionysos’ følge, bestående af fabeldyr som mænader og satyrer, drak sig fulde og gik ofte i ekstase ved disse festlige lejligheder.
På den græske keramik fremstilles satyrerne og mænaderne ofte seksuelt opstemt i forskellige erotiske scener og stillinger, hvor særligt de vilde liderlige satyrer ikke holdt sig tilbage.
Den frugtbare fallos
På den græske keramik var det ikke unormalt, at et mandligt kønsorgan blev fremstillet i erigeret tilstand. Fallossymbolet afspejlede reproduktion og frugtbarhed, og symbolet blev ofte anvendt i dette mandsdominerede landbrugssamfund. I erigeret tilstand refererer fallossymbolet naturligvis også til den erotiske sfære.
En erigeret fallos fandtes på de såkaldte hermer - firkantede piller med et Hermes-hoved på toppen og den erigerede penis sat ind i pillen. De stod opsat langs offentlige veje og udenfor husene. Hermens fallos var efter sigende ondtafværgende og henviste til seksuel lyst som en positiv og vital kraft.
På de græske vaser er hermer afbildet i forskellige situationer.
På drikkekoppen herunder ses en herme som får en krans på hovedet, en lille kande afbilder en erotisk scene, hvor en satyr bliver tiltrukket af en herme, mens den sidste scene afbilder en billedhugger i færd med at udforme herme.
Sex og ægteskab
I oldtidens Grækenland blev ægtefolk sjældent afbildet i en erotisk situation. Det skyldes sandsynligvis, at ægteskaberne ikke var baseret på forelskelse og seksuel tiltrækning. En erotisk scene mellem ægtefolk ville desuden skade hustruens ry, som den pligtopfyldende, diskrete respekterede husholderske, der udelukkende bevægede sig indenfor hjemmets fire vægge.
Alligevel fornemmes en snært af erotik på nogle af de såkaldte bryllupsvaser. På billedet til venstre ses f.eks. brudgommen, idet han henter sin brud, mens der på visse andre bryllupsvaser anes en ægteseng i baggrunden.
Prostituerede på græsk keramik
Udover de græske hustruer, ses de såkaldte pornai, prostituerede, på de græske vaser. Disse pornai var lavt rangerede kvinder, der hovedsageligt arbejdede som slaver eller var krigsfangere. En pornai arbejdede på offentlige bordeller eller i private huse og betalte skat af det tjente.
På vasen til venstre ses en ung mand, som betaler en prostitueret efter endt arbejde. Hun er i færd med at klæde sig på, og pengene ligger i den lille læderpung som klienten holder frem.
Højtstående prostituerede, de såkaldte hetærer, er også afbildet på den græske keramik.
Hetærerne var trænede i at underholde ved at spille musik og danse, og de ses ofte i forbindelse med de græske drikkekilder – de såkaldte symposier. Til symposierne lå mændene på kliner, mens hetærerne sang, dansede og spillede på dobbeltfløjte omkring dem.
Det er også kendt, at de tog del i diskussionerne og sluttelig ydede seksuel tilfredsstillelse.
