Olympiske anekdoter

Bryderen Milo, der blev mester uden kamp

Milo af Kroton var en berømt bryder, som deltog i de antikke olympiske lege mange gange og havde en karriere på 26 år. Han var en stor helt og vandt også mange konkurrencer udenfor Olympia. Et år var han den eneste der dukkede op til den olympiske brydekonkurrence, fordi ingen andre turde kæmpe imod ham. På vej op for at blive erklæret vinder faldt han, hvorefter publikum begyndte at råbe efter ham, at han ikke fortjente at vinde, da han var faldet helt af sig selv. Milo svarede tilbage ”det var ikke det tredje fald, så lad nogen komme og kaste mig 2 gange til”. Det var der ingen der havde lyst til.

Statuen, der blev straffet for mord

Theagenes af Thasos levede i det 5. årh. f.Kr. og deltog i bokse- og brydekonkurrencerne ved de olympiske lege. Han vandt sansynligvis mere end 1400 sejre ved sportskonkurrencer rundt omkring i hele Grækenland. Efter hans død opstillede landsbyens beboere en statue af ham. Men en af hans modstandere kom og slog på statuen hver nat, indtil den en dag væltede ned over ham og han døde.

Beboerne mente, at statuen skulle straffes for drabet på manden og kastede den i havet. Året efter blev byen plaget af tørke og sult, så man sendte et bud til Delphi for at høre det hellige orakel, hvad de skulle gøre. Oraklet svarede dem, at de igen skulle hylde deres helt Theagenes. Statuen blev derfor fisket op fra havets bund og opstillet igen. Ved arkæologiske udgravninger på øen Thasos har man fundet en statuebase, som bærer navnet Theagenes. Så historien er nok sand.

Moderen, der forklædte sig for at se sin søn i kamp

Ved de græske lege var det forbudt for kvinder både at deltage og være tilskuer. Men en kvinde ved navn Kallipateira skulle engang have sneget sig ind til de olympiske lege forklædt som mand i trænerdragt. Hun var mor til en bokser og ønskede brændende at se ham bokse ved legene. Da sønnen vandt blev hun så begejstret, at hun løb ind i arenaen for at lykønske ham. Uheldigvis tabte hun kappen og blev afsløret. Men fordi hendes søn var olympisk mester, fik hun lov til at leve, selvom kvinder normalt fik dødsstraf for at vise sig ved sportslege.

Om Kreugas, der blev olympisk mester efter sin død

To boksere Demoxenos og Kreugas havde kæmpet hele dagen. Det var den endelige kamp om, hvem der skulle vinde den ærefulde olivenkrans. Da det var ved at blive mørkt, og ingen af dem syntes at vinde, indgik de en aftale om at skiftes til at slå på hinanden til den første segnede. Først slog Kreugas Demoxenos i hovedet. Derefter bad Demoxenos Kreugas om at løfte armene, og han slog ham så hårdt mellem ribbenene, at han kunne pille indvoldene ud. Kreugas døde med det samme. Dommerne mente dog, at Demoxenos snød, og tilkendte Kreugas sejren. Dermed er Kreugas den første olympiske mester, der fik tilkendt sejren - efter døden.

Bryderen Kleomedes, der fik status som en helt

Den berømte olympiske bryder Kleomedes blev ifølge en legende født på øen Astypalea. Han var berømt og berygtet, fordi han i en brydekonkurrence dræbte sin modstander, Eccos, med et eneste slag. Dommerne tog hans olympiske titel fra ham og tvang ham til at betale en bøde, fordi de ikke mente, at han havde vundet lovligt.

I frustration tog Kleomedes hjem til Astypalea og rev en søjle ned i den lokale skole. Da taget faldt ned, blev Kleomedes skyld i 60 børns død. De rasende indbyggere jagtede ham, og Kleomedes søgte tilflugt i en kiste i et Athene-tempel. Senere da kisten blev åbnet, var der ingen spor af ham. De lokale spurgte  oraklet i Delfi til råds. Oraklet fortalte, at Kleomedes ikke længere var dødelig, og nu skulle de ære ham som en helt, en hero ligesom Herakles.

Den sindsyge kejser, der bestak dommerne til sejr

I den største bestikkelsessag i antikken, som man har kendskab til, var hovedpersonen den romerske kejser Nero (54-68 e.Kr.). I 67 e.Kr. opholdte han sig i Grækenland og deltog i legene i Olympia, Delfi, Nemea og Isthmia. Kejseren fik flyttet året for de olympiske lege, så det bedre passede med hans store rejse til Grækenland.

I legene deltog han blandt andet i hestevæddeløb med vogn med tispand. Selv om han faldt af vognen og ikke kunne gennemføre, fik han tilkendt sejren alligevel. Han sørgede også for, at der blev tilføjet en ny disciplin, lyrespil. Kejseren mente nemlig, at han selv var en fantastisk lyrespiller. Dog var ikke alle enige i dette. Alligevel fik han overrakt olivenkransen, som olympisk mester. Han vendte hjem til Rom med i alt 1808 præmier, som han fremviste ved et stort triumftog. Efter hans død i 68 e.Kr. blev alle sejrene kendt ugyldige, og dommerne måtte betale bestikkelsespengene tilbage til templet for den mægtige gud Zeus i helligdommen i Olympia.

Det mærkelige maratonløb i 1904

Der knytter sig mange historier til maratonløbene. Arrangørerne i St. Louis 1904 havde ikke meget erfaring med maratonløb og planlagde, at det skulle afvikles midt på dagen i den bagende sol. Der var kun en brønd i startområdet og en i målområdet. Manden, som kom først i mål, var amerikaneren Fred Lorz. Lige inden overrækkelsen af guldmedaljen, gik han dog til bekendelse og indrømmede, at han kun havde løbet de første 14 km. Herefter havde Fred Lorz fået et lift i en bil og kun løbet det sidste stykke ind på stadion. Selvom han hævdede, at det var en joke, blev han straffet med livsvarig karantæne. Løbet blev i stedet for vundet af Thomas Hicks, som undervejs var blevet peppet op af sine trænere. Inden han kom ind på stadion, havde de givet ham en blanding af stryknin, cognac og æg – den tids doping.

En brydekamp på 11 timer

Brydning i græsk-romersk stil har været på det olympiske program lige siden de første moderne lege. Ved legene i Stockholm 1912 havde man besluttet, at kampen først var afgjort, når den ene af bryderne var blevet strakt til jorden. Det resulterede i en semifinale, som varede 11 timer mellem Alfred Asikainen, Finland, og Martin Klein, Estland. Vinderen blev Martin Klein, som desværre var så udmattet, at han ikke formåede at stille op i finalen den efterfølgende dag mod svenskeren Claes Johansson. Siden hen har man indført et pointsystem og en række regler, som forhindrer, at sådan en kamp kan gentage sig.

Den barfodede maratonløber fra Etiopien

Marathonløbet i Rom 1960 blev for første gang afholdt om natten på grund af varmen. Italienske soldater blev stillet op langs ruten med fakler. Vinderen var en overraskelse. Abebe Bikila fra Etiopien, der til dagligt var livvagt for den etiopiske kejser Haile Selassie, var inden løbet næsten fuldstændig ukendt. Men han vandt overlegent og vil til enhver tid blive husket for at have gennemført løbet barfodet på grus, brosten og asfalt. Under medaljeceremonien skete der dog en ikke mindre mindeværdig hændelse. Bikilas sejr var så uventet, at det orkester, der skulle spille nationalsangen, ikke kendte den etiopiske. I stedet for måtte den store marathonløber få overrakt medaljen til den italienske nationalsang.