Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Religiøse grupper i Tranquebar

Livet i Tranquebar er præget af en mangfoldighed af religiøse tilknytninger. Flertallet af byens indbyggere er hinduer, men befolkningen omfatter også både muslimer og forskellige kristne menigheder.

Ny Jerusalemskirken, som tilhører den lutherske menighed. Foto: Helle Jørgensen, 2008. Nationalmuseet
Ny Jerusalemskirken, som tilhører den lutherske menighed. Foto: Helle Jørgensen, 2008. Nationalmuseet

Tranquebar og den indiske delstat Tamil Nadu, som byen ligger i, er kendt for fredelig sameksistens mellem forskellige religiøse grupper. Allerede inden danskerne etablerede sig i byen i 1620, omfattede de religiøse grupperinger i byen såvel hinduer som muslimer og katolske kristne; sidstnævnte som resultat af portugisisk missionsarbejde. Det muslimske indslag i befolkningen har historisk rod i langdistancehandel med Vest- og Sydøstasien.

Fra 1706, hvor to protestantiske missionærer ankom til Tranquebar på foranledning af den danske kong Frederik IV, blev et nyt religiøst element føjet til byen og præger fortsat dens dagligliv. At dette initiativ var det første eksempel på protestantisk mission i Indien, mindes i dag med stolthed af de protestantiske kristne i byen og af den tamilske evangelisk-lutherske kirke, der er den nutidige arvtager efter missionen.

I dag er 85,6 % af indbyggerne i Tranquebar hinduer, mens 6,7 % er muslimer og 7,5 % kristne. Som et resultat af den protestantiske mission finder man flere kristne i Tranquebar, end man i øvrigt gør i Indien, hvor kristne udgør omkring 2,3 % af befolkningen.

Arven fra missionen præger en stor del af befolkningens liv, idet mange af uddannelsesinstitutionerne i Tranquebar har rod i missionshistorien og drives af kirkelige institutioner. Den tamilske evangelisk-lutherske kirke driver en stor del af byens uddannelsesinstitutioner, fra folkeskoleniveau til lærerseminarium, og tilsvarende funktioner varetages af den katolske kirke. Der findes tillige en enkelt muslimsk drevet folkeskole i byen.

Tempel for gudinden Renugadevi. Foto: Helle Jørgensen, 2007-2008. Nationalmuseet
Tempel for gudinden Renugadevi. Foto: Helle Jørgensen, 2007-2008. Nationalmuseet

Lokale helligdomme og bosætningsmønstre

Lige som kastetilhørsforhold og økonomisk formåen spiller en rolle for, hvordan befolkningen fordeler sig i byen, præger religiøse tilhørsforhold bosætningsmønstrene. Tranquebars muslimer findes især bosat i den vestlige del af byen, i kvarteret omkring moskegaden, hvor man også finder en muslimsk dargah: en helligdom bygget over gravene af to hellige mænd. Store dele af den kristne befolkning findes i lavkastekvarterer i byens udkant, fordi lavkastebefolkningen historisk har vist sig mere villig til at konvertere til kristendommen. Ligeledes findes en del kristne bosat nær vigtige kristne institutioner i byen.

Foruden de muslimske helligdomme i moskegaden findes to protestantiske kirker og et katolsk kloster i Tranquebars hovedgade, Kongensgade, mens en mangfoldighed af store og små hindutempler er spredt over hele byen. Et af de mest prominente er templet for gudinden Renugadevi, som findes i fiskernes bydel på Tranquebars nordlige side. Den katolske kirke findes ved en hovedvej lidt uden for Tranquebar by, og nærliggende nabobyer rummer også menigheder for pinsebevægelsen.

Midt for ses Tranquebars dargah, og til højre moskeen. Foto: Helle Jørgensen, 2008. Nationalmuseet
Midt for ses Tranquebars dargah, og til højre moskeen. Foto: Helle Jørgensen, 2008. Nationalmuseet

Det indbyrdes forhold mellem religionerne

Religiøs konvertering mødes i nogle tilfælde med afstandtagen, men generelt forholder man sig med gensidig respekt mellem religionerne. For eksempel medvirkede ledere for alle byens religiøse grupper i fællesskab ved mindedage for ofrene for den katastrofale tsunami, som fandt sted i 2004. Der er sågar tradition for, at særlig kraftfulde hellige steder i distriktet, som den nærliggende dargah i byen Nagore og den katolske domkirke i Velankanni besøges og er genstand for tilbedelse på tværs af religiøse tilhørsforhold.

Tekst: Videnskabelig assistent Helle Jørgensen, 2013