Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

1257 par nysgerrige øjne…

Skolemuseets udsendte var inviterede til en årligt tilbagevendende festaften på Tranquebars katolske pigeskole, St. Teresa, og vi troppede troligt op en varm tropeaften for at overvære den stort anlagte begivenhed.

Skolepiger, St. Teresa-skolen i Tranquebar. Foto: Julie Bønnelycke, 2007. Nationalmuseet
Skolepiger, St. Teresa-skolen i Tranquebar. Foto: Julie Bønnelycke, 2007. Nationalmuseet

Ved porten til den store skole blev vi modtaget med stil: Vores hoveder blev stænket med rosenvand, og vi fik røde og gule pletter sat i panden. Skolens præfekter og pigespejderkorps stod i to snorlige rækker og gjorde honnør, da vi noget forsagte listede ned gennem den lange allé af strunke piger med ens fletninger og pletfri uniformer. Vi mærkede, 1257 par mørke pigeøjne rettes mod os, og en mumlen rejse sig, da skolens samtlige elever i skolegården opdagede vores tilstedeværelse. Alle eleverne satte sig på kommando direkte ned i gårdens støv, mens vi blev vinket hen til en samling stole i den ene side, og der blev insisteret på, vi satte os allerforrest op mod den store scene. Den var i dagens anledning pyntet med farvestrålende glimmerguirlander og enorme højttalere, og dagens hovedtalere sad på række deroppe i guldbroderede silkesarier (mændene i de hvide vesti’er; viskestykkelignende beklædningsgenstande bundet om livet). Der var 8 hovedtalere, hvis bidrag til festlighederne bestod i alt to timers taler på tamil, hvis indhold for os må forblive ukendt. Række efter række af elever i ens skoleuniformer sad eksemplarisk stille under hele denne udstrakte seance, men der blev også holdt streng justits af de ihærdige præfekter, der jævnligt sendte skarpe øjekast eller skingre kommandoer til de, der måtte træde af på naturens vegne eller kom i karambolage med sidemanden. Hele tiden var der dog mindst 50 mørklokkede hoveder drejet væk fra scenen, over mod os, og vi blev studeret intenst. En præfekt faldt for fristelsen til at liste over og prikke til mig for at fortælle mig sit navn, spørge til mit, og se hvad jeg skrev i min notesbog. Dernæst satte hun sig besidderisk tæt op ad mig resten af tiden.

Da talerne var slut fik de dygtige elever tildelt flidspræmier, og så blev stemningen opstemt: Det var tid til elevernes indslag, som tydeligvis var øvet igennem til perfektion: Seks piger i guldbesatte silkedragter og hovedpynt indtog med en ringlen af guldsmykker scenen og optrådte med en perfekt koordineret traditionel dans. Dernæst fulgte en dramatisering af Alexander den Stores indtog i Indien (som bortset fra de flotte kostumer og den typisk indiske overdrevne volumen på højttalerne kunne minde en del om en dansk skolekomedie), efterfulgt af et komplet stilskifte; en flok piger med jeans og glimmer i håret foldede sig ud i Bollywood-dans til den nyeste indiske popmusik. Listen af indslag for aftenen var lang, og hele scenariet var generelt bemærkelsesværdigt lidt børnevenligt. Alt i alt var begivenheden et spændende indtryk af en skole præget af disciplin, traditioner og meget formel omgangstone.

Tekst: Studenterpraktikant Julie Bønnelycke, 2007