Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Plakatudstilling på tamil og engelsk i det tidligere guvernørhus

I 2015 producerede Nationalmuseets Tranquebar Initiativ en plakatudstilling med tamilske og engelske tekster efter ønske fra Tamil Nadus ministerium for turisme, som ejer bygningen, der tidligere fungerede som residens for den danske guvernør. Formålet med udstillingen var at illustrere bygningens arkitektoniske historie og at vise glimt af det liv, der tidligere blev levet i huset under den danske periode og efterfølgende.

Takkeliste på tamil og engelsk, se her!

Se plakatudstillingen på tamil og engelsk i guvernørens residens.  Klik her!

Plakatudstilling på tamil og engelsk

I 1798 blev dette detaljerede kort over Tranquebarområdet tegnet af Peter Anker, der var dansk guvernør i perioden 1788-1806. Kortet er baseret på undersøgelser udført af ingeniøren, kaptajn Mathias Mühldorff, ti år tidligere. En rød grænselinje markerer den befæstede Tranquebar by, omgivet af land med fjorten landsbyer, der var tildelt danskerne af kongen af Thanjavur. Kortet viser desuden beliggenheden af de nye distrikter, der var blevet inkluderet i det danske område som sikkerhed for lån til kongen af Thanjavur. En række lokaliteter er markeret på kortet, heriblandt militærposter (angivet med det danske flag), vigtige templer, broer samt rastesteder for rejsende. Rundt om landsbyerne ligger der frugtbare rismarker og palmelunde. Til dekoration er kortet forsynet med kartoucher. Kartouchen til venstre afbilder et af de største templer i området, beliggende i Thillaiyali, og den til højre afbilder et stort baniantræ, der indrammer Tranquebar set fra sydvest med Dansborg, fæstningsværket omkring byen samt skibe liggende for anker. H.M. Dronningens Håndbibliotek, Amalienborg Slot, København.

For tamil og engelsk forklaring af skiltene, se her!

Tekst: Professor Esther Fihl og ph.d.-studerende Caroline Lillelund, 2016
Webdesign og supervision: Cand. mag. Bente Gundestrup
Oversættelse fra engelsk: Cand. mag. Tine Wanning