Serampore i dag

Der er alle slags mennesker i byen: De fattige arbejdere bor i små ét-værelses boliger, tæt op ad middelklassens lejligheder og de rige familiers gamle paladser og luksushuse. Der er flest hinduer, lidt færre muslimer og nogle få kristne, der alle sætter deres præg på byen. Under de store hinduistiskefestivaler breder duften af ild og røgelse sig fra templerne. Gaden fyldes af festklædte mennesker, der synger og danser til dunkende trommerytmer, når gudefigurerne bliver båret i procession. De muslimske moskeer kalder til bøn fem gange dagligt, og om søndagen lyder der salmesang fra de kristne kirker. Sirenen tuder fra den gigantiske fabrik, der fremstiller tekstiler og jute (sækkelærred), hver gang et nyt hold arbejdere går trætte hjem og et nyt hold møder. Flokke af børn i skoleuniform stiller op på række til skolens morgensamling, og de studerende fylder internetcaféerne.

En moderne indisk storby

Serampore ved Ganges-floden vokser hele tiden, ligesom Indiens andre byer. Gamle huse med søjler og gårdhaver bliver revet ned, mens nye seks-etagers betonbygninger skyder op. I selve Serampore bor der ca. 200.000, men den er del af et kæmpestort net af byer med Indiens tidligere hovedstad Kolkata som midtpunkt. Der bor over 20 millioner i dette storby-netværk. Serampore er en hovedby med domstole og offentlige kontorer for et stort område, der også består af landsbyer med rismarker og andet landbrug. Folk kommer til Serampore for at handle, især når hele familien skal have nyt tøj til et bryllup eller en religiøs fest. Der er noget for ethvert budget: Specialbutikker med de fineste silkesarier og skræddersyede sæt, moderne varehuse med jeans og T-shirts fra de kendte tøjmærker, og små gadeboder med tøj af polyester og nylon i stærke farver. Der er trængsel i de smalle gader, og kamp om pladsen mellem fodgængere, biler, busser, cykler, sovende hunde og køer, der går frit rundt og leder efter mad, indtil de driver hjem for at blive malket.

Den historiske bykerne

Det tidligere danske område ved floden er i dag en lille historisk kerne i den moderne storby. De gamle huse var ved at forfalde, da vi fra Nationalmuseet begyndte vores bevaringsarbejde sammen med de indiske partnere. Ved at restaurere de vigtigste bygninger kan bykernen nu fungere som rekreativt område med en historisk stemning. Skt. Olavs Kirke bruges igen af den lokale menighed, the Denmark Tavern er genopstået som en elegant kro ved floden, det danske guvernementshus er genåbnet som offentligt kontor med konferencelokaler og udstillingsrum. En gammel britisk kontorbygning er blevet til et hyggeligt lokalt spisested, og de restaurerede byporte danner ramme om gadelivet. De gamle danske pladser er blevet lettet for biltrafik, så der er plads til fodgængerne og boderne der sælger te og frugt. Flodbredden er igen blevet til et grønt område hvor folk samles til aftensnak. Folk fra Kolkata og nabobyerne tager nu til Serampore for at gå på café og se på de historiske bygninger, og der kommer også internationale turister til byen. Området har beholdt sin uformelle karakter, som et sted hvor gæster udefra kan møde det lokale liv.