Nationalmuseet i Rundetaarn
Biblioteket på Trinitatis kirkeloft var Rasmus Nyerups domæne, og her fik Oldsagsmuseet sin barndom. Det var fra begyndelsen klart, at kirkeloftet kun kunne tjene som midlertidigt museum, men forskellige omstændigheder gjorde, at det ikke blev før 1832, hvor museet havde vokset sig stort, at det flyttede væk fra Rundetårn.
Gamle Rasmus Nyerup og H. C. Andersen
H.C. Andersen var en flittig gæst i Rundetårn, hvor han af og til lånte bøger fra Universitetets bibliotek. Han havde hørt om Nyerup allerede i Odense.Om mødet med Nyerup skrev Andersen:
,,Gamle Rasmus Nyerup, om hvem jeg fra Bunkeflods hus (Madam Bunkeflod boede over for Andersens barndomshjem i Munkemøllestræde i Odense) vidste, at han var Bondesøn og havde gaaet i Odense lærde Skole, var jeg en Dag gaaet op til, fortalt, at ogsaa jeg var fra Odense; min Ejendommelighed tiltalte den gamle mand. Han fik Godhed for mig, og paa Biblioteket over Rundekirken (Rundetårn) lod han mig gaa og se i Bøgerne, kun at ,,de sættes paa rette Sted", og dermed var jeg i den højeste Grad samvittighedsfuld, som med de mange Bøger med Billeder, han lod mig laane hjem. Jeg var meget glad !"
H. C. Andersen digtede om nat på museet
Stedet og stemningen må have påvirket H.C. Andersen. I august 1827 kunne man i Kjøbenhavns Flyvende Post læse ”en fantasi” om student, der falder i søvn i biblioteket på Rundetaarn blandt bøger og museumsgenstande.
Forfatteren, naturligvis Andersen, indledte med advarslen:
Kom ei Rundetaarn for nær, er det Midnatstide; Hvad mig nylig hændte der, skal I faae at vide Paa Bibliotheket hist er ei rart saa silde Thi ved Midnat holde der Aander Dands og Gilde
Og Andersen forsætter: Fra Musæet lød en Røst: „Hvad er her paa Færde?“
Og en Landse traadte frem, fulgt af tvende Sværde:
… Hvad er vel en lurvet Bog mod en Pandser-Plade!
I er' kun Peermadsensgang, vi er' Østergade!“
Det var nu ikke alle tidens kulturpersonligheder, der fandt at bøgerne blot var den usle ”Per Madsens Gang” i forhold til museumsgenstandenes fine ”Østergade.” – N.F.S Grundtvig syntes ikke, at den agtværdige bygning skulle belastes med oldsagerne, og beklagede, at Rundetårn ”billig Leje maa, selv af Steen og Urner faa.”