![Chr. IVs musikere, ca. 1622. Maleri af Reinhold Timm. (fotograf: Ole Woldbye) Renæssance](/typo3temp/assets/images/csm_Chr._IV_s_musikere_01_25ef1d670b_62482b03db.png)
Renæssance
Renæssancen ca. 1400-1600
Musik var en vigtig del af det officielle liv i renæssancen.
Kirken og fyrsterne var stadig samfundets vigtigste arbejdsgivere, men de var ikke længere ene om at sætte deres præg på politik, religion og kultur. 1400-tallets blomstrende udvikling inden for handel og håndværk skabte et samfundslag af velhavende borgere, som gjorde deres indflydelse gældende og delvis ændrede magtbalancen i samfundet.
Ved de større hoffer trivedes musikken. Alle ville have det nyeste – og man kappedes om at knytte Europas bedste komponister, musikere og sangere til sit hof.
I løbet af 1500-tallet blev det almindeligt, at fyrsterne demonstrerede deres magt gennem musik og pragt – jo flere musikere og fine instrumenter, desto mere magt.