Musikken i Europa
Fra kirkemusik for guds ære over wienerklassikken, hvor komponisten gik fra håndværker til geni, til det 20. århundrede, hvor alt skulle prøves, og alt kunne lade sig gøre. Det er historien om musikkens udvikling i Europa fra middelalderen til nutiden.
I middelalderen kunne såvel rig som fattig opleve munke og præster synge efter datidens noder. Samtidig underholdt gademusikanter folk på lige vilkår med dyretæmmere og andre gøglere. Store dele af middelalderens musikhistorie er ukendt, men ud fra blandt andet kalkmalerier og tekster ved vi noget om, hvilke instrumenter der prægede tidens musik.
I renæssancen havde musikken indflydelse på både politik og kultur. Musikken trivedes især godt ved de store hoffer, og i visse samfundslag blev fine musikinstrumenter endda brugt til at demonstrere, hvor meget magt man havde.
Ført an af Mozart, Haydn og Beethoven blev wienerklassikken et forbillede for eftertidens komponister. Der blev spillet flere offentlige koncerter, og dermed opstod musikkritikken i et tidligt stadie i aviser og tidsskrifter. Komponisten gik i stigende grad fra en sublim håndværker til et geni.
I romantikken lod man tonerne fortælle historien og til dels erstatte teksten. 1800-tallets industrialisering gjorde sit indtog og ændrede blandt andet måden, man lavede instrumenter på. Mange blev forbedret, og nye - f.eks. saxofonen og tubaen – kom til.
Fra begyndelsen til slutningen af det 20. århundrede har musikkens verden – med blandt andet tolvtone-teknik, jazz, hiphop og mp3-afspillere - været gennem lidt af hvert. Det var århundredet, hvor alt skulle prøves, og hvor teknologien gjorde det meste muligt.
