Sygdomme, behandling og død

Døden

Dødsfald og begravelser gjorde indtryk, men var ikke omgærdet af de samme tabuer, som vi kender i dag.

Børn og voksne tog ordentligt afsked med de døde, som ofte lå til beskuelse i flere dage før begravelsen. "Jeg saa ham lig", er en hyppigt optrædende vending.

I sin dagbog skrev Peter Schiønning jævnligt om sygdomme og dødsfald. Dermed er dagbogen også en god kilde til denne side af livet i 1700-tallet.

Behandling

Fælles for de fleste sygehistorier er, at der blev konsulteret flere forskellige doktorer, som ofte ordinerede meget forskellige kure. Behandlingerne omfattede alt fra varme omslag over forskellige "tinkturer" – altså medikamenter som f.eks. kviksølv - til åreladning. Det er svært i dag at forstå, hvordan ganske små skavanker dengang har kunnet forvolde både stærke smerter og død. F.eks. forvoldte tand- og ørepine ganske forfærdelige lidelser. Schiønning døjede med sådanne ”små” skavanker i de sidste år af sit liv. De kunne ofte ikke behandles, man måtte blot leve med dem.

Sygdomme

Udførlige beskrivelser af sygeforløb og dødsfald finder man eksempelvis i januar 1745, hvor Schiønnings far blev syg og døde. I 1766 døde hans mor, hvilket også blev beskrevet i dagbogen. Schiønning selv blev voldsomt syg i 1762. Fra midten af november til slutningen af januar 1763 var han sengeliggende og skrev kun meget lidt i dagbogen; men han overlevede dog. En særlig trist sygehistorie findes omtalt i 1778, hvor Schiønnings søn døde i en alder af fem år.