Økonomi

Peter Schiønnings regnskabsbøger er desværre ikke bevaret i deres helhed. Vi må antage, at han har ført grundige budgetter livet igennem, men kun for årene 1763-1776 findes der en bevaret "Udgiftsbog". Den er oven i købet ikke en del af Schiønnings Samling, men findes i Ny Kgl. Samling. Der hersker dog ingen tvivl om, at den oprindelig hidrører fra Schiønnings bogsamling. Det fremgår blandt andet af indbindingen. Hvis man søger økonomiske oplysninger om de øvrige år, er man henvist til, hvad der findes af spredte oplysninger i eksempelvis dagbøgerne. Til gengæld er oplysningerne fra Schiønnings udgiftsbog fra de nævnte år næsten overvældende.

Indtægt

Peter Schiønning oppebar en solid indtægt for en borgerlig person i 1700-tallets København. I de første år lå hans årsindtægt på lidt over 200 rigsdaler, men i slutningen af sin karriere havde han lidt under 700 rigsdaler årligt. Mens grundlønnen lå nogenlunde fast på ca. 25 rigsdaler månedligt, var der en meget varierende indtægt, i form af "douceurer" og tillæg i forbindelse med udkommandoer eller kompagnitjeneste. Som sammenligningsgrundlag kan anføres, at en vellønnet håndværker i 1760'ernes København tjente mellem 30 og 40 skilling om dagen, hvilket vil sige, at han ikke kunne opnå en årsindtægt på mere end ca. 120 rigsdaler.

Lån

Ganske som i dag, var det dog helt almindeligt, at man finansierede meget forbrug med lån. Schiønnings indtægter dækkede ganske enkelt ikke hele det forbrug, der hørte til at være søofficer. Der var visse forventninger til påklædning og levestandard, når man tilhørte en bestemt stand. Der fandtes dog ikke den type låneinstitutioner, som vi har i dag. Derfor tog Schiønning sine lån i familien. Særligt svogeren, professor Hans von Aphelen, havde en økonomi, der kunne bære jævnlige udlån af beløb på op til 300 rigsdaler.

Hvad kunne man få for pengene?

Der findes oversigter over købekraft og prisudvikling i 1700-tallets Danmark. Den mest lettilgængelige er Poul Thestrups "Mark og skilling, kroner og øre". Men for at forstå Schiønnings økonomi er det lettest helt enkelt at se på det konkrete forbrug. Jeg har valgt at udskrive hans samlede regnskab for indtægter og udgifter i 1769. Hvorved man får et grundigt indblik i en ungkarls levestandard i 1760’ernes København. Jeg har også indført udgifterne for 1772, så man får et overblik over det forbrug, som knyttede sig til at stifte bo og blive gift. Husk at det hele tiden er muligt at konferere regnskabsoplysningerne med de oplysninger, der fremgår af dagbogen.

Møntfod

I 1700-tallet brugte man ikke kroner og ører. Rigsdaler, mark og skilling var den almindeligst forekommende møntfod, selvom man af og til kan støde på andre møntsorter. Systemet var baseret på tallet tolv, og var således opbygget:

1 rigsdaler (rd) = 6 mark = 96 skilling
1 mark (mk.) = 16 skilling
1 skilling (sk)