Anden Englandskrig og Københavns bombardement

I 1807 havnede Danmark-Norge som en lus mellem to negle i stormagternes krig. Med Napoleon i spidsen havde Frankrig underlagt sig næsten hele Europa, og briterne var i panik. Hvis Napoleon fik fingrene i den store danske flåde, kunne han udfordre deres søherredømme. Det måtte for enhver pris forhindres.

Københavns bombardement

En sensommeraften i 1807 ramte katastrofen København. De næste tre nætter blev de værste i byens historie. Britiske soldater havde omringet byen fra landsiden, og natten mellem 2. og 3. september indledte de tre nætters massiv og sønderlemmende terrorbombning. Ødelæggelserne var enorme. Byens forsvar var ganske svagt, og artilleriet kunne ikke svare effektivt igen. Selvom brandvæsnet var moderne efter datidens standard, tabte de kampen mod ilden. Hovedstadens kommandant måtte nødtvungent overgive byen og flåden.

Flådens Ran

Danmark-Norge var kendt for sin flåde, der var blandt Europas bedste. Flåden lå i Københavns Havn, men var den sommer ikke gjort sejlklar. Briterne forlangte først at få den udleveret som pant for freden. De ville så returnere den, når der ikke længere var krig. Efter bombardementet blev kravet skærpet. Danskerne skulle nu udlevere samtlige skibe, der blot kunne flyde, samt alt hvad der lå af ekstra materiel på Holmen i form af tovværk, tømmer osv. Det var hårde betingelser, og fra sit hovedkvarter i Holsten beordrede kronprinsen, at flåden skulle sænkes. Kureren blev dog fanget, ordren nåede aldrig frem, og mod overmagten var der intet at stille op

Kapere og kanonbåde

Efter Flådens Ran i 1807 kæmpede Danmark-Norge og Storbritannien om magten i de danske farvande. Af mangel på orlogsskibe måtte danskerne bygge kanonbåde, hvilket ikke krævede så meget tid, tømmer eller kvalificeret mandskab. Kanonbådene blev roet frem og havde flere mindre og en eller to store kanoner om bord. Civile handelsskibe blev også sat ind i kampen mod de britiske skibe. Som kapere havde de kongens tilladelse til at erobre fjendens skibe og kunne tjene store formuer ved at sælge erobret gods. Ganske få af flådens skibe havde tilfældigvis ligget i Norge under briternes angreb og var derfor ikke blevet taget med som bytte. Sammen kæmpede orlogsskibe, kanonbåde og kapere mod en klar overmagt.

I krig som Napoleons allierede

Briternes bombardement havde tvunget Danmark-Norge til at alliere sig med Frankrig. Adskillige gange i løbet af krigen måtte både hæren og kanonbådene i kamp. Både for at forsvare Danmarks og Norges farvande, men også for at hjælpe Napoleon. Da Napoleon til sidst tabte krigen, stod Danmark på tabernes side og måtte indgå en hård fredsaftale. Tabet af flåden og ødelæggelserne i København var en katastrofe. Desuden var udenrigshandlen ødelagt, kolonierne var besat, og i 1813 gik staten bankerot. Som om det ikke var galt nok, mistede man Norge i 1814. Danmarks tid som regional stormagt var definitivt slut, og den danske flåde genvandt aldrig sin størrelse eller position.