Jægere blev fiskere
Indtil landbrugets indførelse omkring 4.000 f. Kr. blev føden skaffet ved jagt, fiskeri samt ved indsamling af planter og skaldyr. Et stort skift i jægernes fødevalg kom med havstigningen. Målinger af kulstof-isotoper i menneskeknogler viser meget tydeligt, at efter stigningen blev marin kost med bl.a. sæl, torsk, ål og østers dominerende – man kan godt kalde de sidste to tusinde år af jægerstenalderen for fiskerstenalderen.
Urskovens jægere
Jagten på skovens store dyr foregik med bue og pil. Jægerne fra Maglemosekulturen, 9.700- 6.400 f. Kr., kendes på deres meget fine flintepile, mikrolitterne. Der kendes kun bopladser fra indlandet, da datidens kystbopladser i dag ligger på havets bund. Bopladser fra den efterfølgende Kongemosekultur, 6.400-5.400 f. Kr., kendes både fra indlandet og kysterne.
Kystfiskere
Det var især Ertebøllekulturen, 5.400-4.000 f. Kr., der for alvor udnyttede kysternes resurser. Knogler af havpattedyr, fugle og fisk i køkkenmøddingerne viser det brede fødevalg. Også mange fund af stammebåde, padleårer, fiskegærder, ruser og harpuner viser menneskets orientering mod havet. Til fiskegærderne var talrige hasselkæppe nødvendige. De blev frembragt ved styning af hasselbuske, og man kan derfor sige, at vi blev skovbrugere mere end tusind år før, vi blev bønder.