Den varme jægerstenalder
Selv om temperaturen steg hurtigt, strakte indvandringen af de forskellige træ-arter sig over flere tusinde år. Dels havde arterne overlevet istiden i forskellig afstand fra Danmark, dels var deres spredningshastighed meget forskellig. Da de høje skovtræer, lind, eg, elm, ask og el, omkring 7.000 f. Kr. hver især havde indtaget deres foretrukne voksested, var urskoven blevet tæt og mørk. Denne såkaldte ”atlantiske urskov” rådede frem til landbrugets start 4.000 f. Kr.
Træernes indvandring
De træer og buske, der holdt stand under istidens meget kolde afslutning, var de første til at brede sig, da varmen vendte tilbage. Først kom enebær og birk, men fyrretræer indvandrede kort tid efter. Ca. 8.000 f. Kr. kom hasselen til landet, sikkert hjulpet på vej af mennesket, og de næste tusind år dominerede den forholdsvis mørke hassel-fyrreskov. Da de høje træer, lind, eg, elm og ask, omsider nåede til landet, udskyggede de hurtigt den lavere hassel og den lyskrævende fyr.
Den danske urskov
Hvordan så den danske urskov ud? Nogle forskere forestiller sig urskoven som højstammet og mørk, med næsten nøgen jordbund under de tætte trækroner. Andre formoder, at græs- og buskædende dyr som urokse, elsdyr, kronhjort og rådyr i nogen grad var i stand til at holde skoven i ave, så den fremtrådte mere parkagtig. Det er også muligt, at jægerne lysnede i skoven ved fældning, styning og afbrænding for at fremme vildtets fødemuligheder.
Vin og mistelten fortæller om klimaet
Fra jægerstenalderens varmeste del er der fundet pollen af varmekrævende planter som vin, hornnød og najade, ligesom vedbend, mistelten og kristtorn var mere almindelige end i dag. Disse planter vidner om mildere vintre og varmere somre, end vi har i dag. Også havets nærhed efter havstigningen var med til at skabe et lunt klima for befolkningen.
Mere jægerstenalder?
Du kan læse mere om jægerstenalderen, dens genstande og mennesker.