Is i de danske farvande
Transport mellem de forskellige landsdele har altid været vigtig. Derfor er der også gode oplysninger om tidspunkter, hvor transporten har været påvirket af klimaet.
Fra Storebælt er der nøjagtige oplysninger om, hvornår isforholdene krævede isbådstransport. Transporterne blev iværksat, når de almindelige skibe ikke kunne bryde isen. Mennesker og materiel blev transporteret i små joller, som man henholdsvis trak over isen eller sejlede med i de åbne våger.
I dag er is i Storebælt et sjældent syn, men under ”den lille istid” var det almindeligt. Isrekorden er fra vinteren 1798-99 med 114 dages isbådstransport. Samme forår kunne man endnu se drivende is i Øresund d. 11. maj.
Svenskernes march over isen
Naturen gav i vinteren 1659 svenskerne uventet hjælp til at udføre en dristig march over isen fra Fyn til Sjælland og tilføje den overrumplede danske hær et ydmygende nederlag. Men burde danskerne ikke have forberedt sig på den situation? Skriftlige kilder viser, at tilfrysningen af de indre danske farvande skete med jævne mellemrum, og at man brugte isen som transportvej. Blandt andet var der fast is mellem Sverige og Sjælland i 1593, 1619 og 1632. I 1635 kunne man gå over isen fra Skåne til Bornholm.
Landbruget
Godt vejr var selvfølgelig afgørende for en god høst, men vejret påvirkede også dagligdags gøremål. Om vinteren kunne vejene være begravet i sne. Der var ingen afmærkninger, så det kunne være svært at finde vej, når det sneede og var mørkt. I dag er størstedelen af landets vådområder drænet væk, men dengang blev store dele af landet oversvømmet om foråret og efteråret. Lavt liggende veje blev plørede, hvilket kunne betyde store omveje, når man skulle transportere varer til markedet.
Nigårdsbræen
I løbet af den lille istid voksede gletsjerne i de norske fjelde og skød sig længere ned i dalene. Gletsjeren Nigaardsbreen, som er en del af Jostedalsbreen, rykkede 4.5 kilometer længere frem. Undervejs ødelagde den ni gårde, hvilket har givet ophav til bræens nuværende navn. Dens fremmarch var så stort et problem, at de lokale bønder klagede til den danske konge. Hvad kongen foretog sig i sagen er uvist.