Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Fra dagbog og avis

Uddrag fra aviser 1789-1845

1789: Slædeture til og fra Skåne. Isen i Øresund 200-250 cm tyk.
1800: Livlig kanefart til Sverige. Dagligt transporteres læs og kvæg over isen.
1803: 30. januar. 6000 mennesker går over isen. 25. februar 60 kaner ankommer fra Landskrona.
1838: 6. februar. 450 Skåninge ankommer til Helsingør, de bringer kommenskringler med hjem.
28. februar fandt et fakkeltog sted fra Helsingør med musik – svenskerne mødte det med musik. I løbet af vinteren var der på redens is rejst karruseller og boder med kaffe og hvedebrød, kaneture til Trekroner fandt sted.
1838: 9. marts. Som bevis paa, hvorledes Østersøen endnu i Marts var tillagt fra Bornholm til den pommerske Kyst, meldes fra Barth, at en Bornholmer, som havde været ude at sætte Laksesnører, og som ved Vinterens Forandring var blevet vildfaren paa Isen, ankom efter 3 dages omvanken i ynkelig tilstand til Mønchgut paa Rygen.
1845: 28. februar. 5000 mennesker går over Øresund.
1845: 13. februar. Stort fakkeltog over isen ved Helsingør.

Fæstebonden Christian Andersens dagbog, 1788

Følgende er uddrag af fæstebonde Christian Andersens dagbog. Året er 1788, som endda ikke var et udpræget koldt år.

6. marts. Det har været en streng vinter med frost og sne.
26. april. Jeg såede havre i byger af sne, hagl og regn. Det blev tørvejr og blæst om eftermiddagen.
12. maj. Tørt vejr med nordlig vind og stærk kulde. Det var koldt og frøs hver nat.
1. juni. I dag kom vores dyr ud for første gang.
16. august. Der kom kraftige regnbyger, jeg høstede resten af rugen på toften..
3. september. Det tørrede godt, da vi kørte kornet fra venstre mark ind. Det var et ringe udbytte.
18. oktober. Godt vejr, men det frøs hårdt om natten.
16. november. Jeg kørte uld til Søren Thyboe i Viborg. Om natten blev det stærk fygning.
14. december. Der er så meget sne, at ingen udenbys kvinder kom med i kirke. Hele ugen har det sneet og været hård frost.