Dræning og industri ændrer landskabet

Mere end 30 % af landet ville være dækket af vådområder, hvis naturen i Danmark fik lov at råde. Den næste store landskabsforandring efter udskiftningen - dræningen af landskabet - startede i 1800-tallet og tog for alvor fart med 1900-tallets maskinkraft og teknologi. Utallige søer, kildevæld, moser og enge måtte vige til fordel for pløjemarker, ligesom talrige vandløb blev udrettet og lagt i rør under jorden. 95 % af vådområderne i landbrugsområderne er forsvundet siden 1800-tallet, og i dag dækker de kun 4 % af landets areal.

Befolkningstilvækst

Industrialiseringen forandrede samfundet afgørende. Velstanden steg, og befolkningstallet voksede. I 1850 boede der cirka 1.300.000 personer i Danmark. 70 år senere, i 1920, var det steget til 3.250.000. Det var særligt i byerne, tilvæksten skete. Befolkningen på landet udgjorde i 1850erne 80 % af Danmarks befolkning, i 1920 kun 45 %.

Fossile brændstoffer og drivhuseffekt

Industrien medførte et enormt behov for energi i form af fossile brændstoffer som kul og olie. Med tiden har brugen af fossile brændstoffer medført en lang række forureningsmæssige og sundhedsmæssige problemer. Ved at afbrænde kul og olie udledes kulstof til atmosfæren i form af CO2, som ikke har været en del af det naturlige system i mange millioner af år. Et forøget CO 2- indhold i atmosfæren forstærker klodens naturlige drivhuseffekt, hvilket skaber et varmere klima. Efter 150 års brug af fossile brændstoffer er konsekvenserne nu begyndt at melde sig.