Grav fra stenalderen

Nationalmuseet har gennem flere år foretaget udgravninger på en rig stormandsresidens fra yngre jernalder og vikingetid ved Tissø i Vestsjælland. Den sydlige del af bosættelsen, Kalmergården, var i vikingetiden et markeds- og værkstedsområde, hvor flere pragtfund og skatte blev efterladt – den mest opsigtsvækkende er en næsten 2 kg tung guldhalsring, som en af vikingetidens stormænd engang bar om halsen.

Men også mere ydmyge fund fra Kalmergården har påkaldt sig opmærksomhed. Det gælder en sjælden mandsgrav fra yngre stenalder, som dukkede op, da man ledte efter vikingernes værksteder. Graven bestod af et rektangulært stenbygget kammer, men moderne markbearbejdning har i årenes løb forstyrret graven så meget, at kun nogle af de flade stenfliser stadig stod på deres plads.

Af den døde var blot en smule tandemalje tilbage. Til gengæld var mandens gravgaver - et lille ornamenteret lerbæger, to slebne flintøkser, en flække og et fyrtøj bestående af svovlkis og en ildsten, meget velbevarede (se detaljebillede nederst). De få skader, som konservatorerne måtte udbedre på flintredskaberne, skyldes trykket fra gravemaskinen, som var kørt hen over fundstedet flere gange, inden graven blev erkendt.

Ud fra genstandenes form kan graven dateres til ca. 2600 f.Kr., en periode, som kaldes Enkeltgravstid efter den hyppigste gravform på dette tidspunkt. I det østlige Danmark var skikken at begrave folk enkeltvis i egen høj dog sjælden; her foretrak man at gravlægge sine døde familiemedlemmer i de dysser og jættestuer, som forfædrene havde bygget flere hundrede år tidligere.