Esrum-brakteaten

Ifølge de gamle danske love tilhørte danefæ kongen. Men det var sjældent, han selv fandt det! 

I september 1672 var Christian V på jagt i skovene vest for Esrum Sø. Det var en parforcejagt, hvor hunde og jægere jagtede vildtet, til det var træt, og kongen personligt kunne give det dødsstødet. I dette tilfælde var byttet en stor kronhjort. Den forsøgte ganske vist at undslippe ud i søen, men blev drevet ind til land, hvor kongen ventede. Hjorten blev planmæssigt aflivet, og samtidig fandt kongen en guldbrakteat, der lå i kanten af søen. 

Det var så usædvanligt et jagtbytte, at det blev omtalt på forsiden af datidens eneste avis, Anders Bordings versificerede ’Den Danske Mercurius’. Her blev det fremhævet, at brakteaten med rette kunne kaldes danefæ, fordi kongen selv havde fundet den. Dermed blev Esrum-brakteaten den første brakteat, hvor vi kender findested og fundomstændigheder. 

Guldbrakteater er hængesmykker fra 4-500-tallet e.Kr. De er inspireret af romerske mønter, men deres motiver belyser den nordiske gudetro. Esrum-brakteaten forestiller sandsynligvis Odin og Balder.