Bondestenalderens ansigt

Det er cirka 11 centimeter højt og 15,5 centimeter i diameter. Karret er dekoreret med et ansigt med formede øjenbrynsbuer og næse. Under øjenbrynene er to store, runde øjne med øjenvipper, der er trykket ind i karret – måske ses også iris og øjenpupil. Under øjne og næse er, hvad der synes at svare til en mund. 

Ansigtskarret fra Svinø tilhører en gruppe af over 100 andre ansigtskar, der alle stammer fra den såkaldte tragtbægerkultur. Karrene er fundet i megalit-grave (jættestuer og dysser), især i jættestuer og dateres til omkring 3000 f.Kr. Flest er fundet på Sjælland, men mange ansigtskar stammer også fra Fyn og Mecklenburg i Nordtyskland.

De danske fund har interessante paralleller til ansigtskar fundet i storstensgrave i Spanien og Sydfrankrig. Disse ansigtskar stammer også fra bondestenalderen, men er sandsynligvis ældre end de danske. I nogle af disse grave har arkæologer fundet små stenplader og knogler, som også er dekoreret med øjenmotivet.

Fundene i Spanien og Sydfrankrig har fostret teorier om, at ansigtsmotivet er kommet til Danmark ved folkevandringer eller gennem spredning af religiøse ideer. Andre hævder modsat, at ansigtskarrene ligesom storstensgravene er udtryk for lokale udviklinger, som har fundet sted inden for afgrænsede områder i Europa. 

Betydningen af ansigtskarrenes øjenmotiv har også vakt debat blandt arkæologer. Nogle mener, at motivet udelukkende er brugt dekorativt, som et mønsterelement, og ikke har religiøs betydning. Ansigtskarrenes øvrige dekorationer svarer nemlig til dem, som findes på andre lerkar uden ansigtsmotiver. De er derfor blot en variant af samme ornamentik. 

Andre arkæologer mener, at ansigtsmotiverne har haft en religiøs betydning, fordi karrene hovedsageligt er fundet i storstensgrave. Det er nærliggende at antage, at ansigtskarrene er blevet brugt i gravritualer. Måske skulle motivet fastholde eller symbolisere den dødes sjæl.