Et imponerende liv
![Gösta Enbom i Athen sammen med sin gravhund. Januar 1938. Klik på billedet for at se det større. Gösta Enbom i Athen sammen med sin gravhund. Januar 1938.](/typo3temp/assets/images/csm_img002_593c0dea04_19f8e624ae.jpg)
Manden bag fonden
Gösta Enbom blev født i Sverige i 1895 og levede et langt og begivenhedsrigt liv.
Som ung drog han i 1914 til Mannheim i Tyskland, hvor han blev uddannet som maskiningeniør ved Mercedes-fabrikkerne.
I 1920 blev han rejsende salgsingeniør for tyske og svenske virksomheder i Mellemøsten – med kontor i Athens havneby, Piræus.
![Otto Schepelern, tidligere overarkivar. Klik på billedet for at se det større. Et imponerende liv](/typo3temp/assets/images/otto_schepelern_01_3c2fff5ec8.jpg)
Otto Schepelern, tidligere overarkivar ved udenrigsministeriet og Gösta Enboms gode ven, fortæller her om fondens opståen og om Gösta Enboms liv fra maskiningeniør i Tyskland til Generalkonsul i Piræus.
Røde Kors og B&W
Under 2. verdenskrig opstod der hungersnød i Grækenland, som følge af nazisternes besættelse af landet i 1941. Landbruget og transportsystemet var brudt sammen, og omkring 130.000 mennesker døde af sult – alene i Athen og omegn.
I mellemtiden havde Gösta Enbom været hjemme i Sverige i nogle år. Men der var brug for ham i Grækenland, og han blev udsendt som chef for Svensk Røde Kors’ transport og hjælpeorganisation i Grækenland og i det østlige Middelhavsområde.
I 1945-1949 overtog FN det humanitære arbejde i Grækenland, og Enbom blev ansat som leder af en fabrik for amerikanske lastbiler.
![Børn står i kø ved distributions-centret for at få mad i Athen. Foto fra Gösta Enboms rapport til Røde Kors. Klik på billedet for at se det større. Et imponerende liv](/typo3temp/assets/images/csm_img016_cbbd8e290a_034fc3e23a.jpg)
![Hver dag søgte sultne børn og voksne madrester i skraldet ved Kerameikos-porten. Foto fra Gösta Enboms rapport til Røde Kors. Klik på billedet for at se det større. Et imponerende liv](/typo3temp/assets/images/csm_img017_e5275d12bb_803fcb9855.jpg)
![Det er vinter og frosten er intens i Athen - de hjemløse ligger på varmeriste. Foto fra Gösta Enboms rapport til Røde Kors. Klik på billedet for at se det større. Et imponerende liv](/typo3temp/assets/images/csm_img018_f1cd3ac3c4_294719e026.jpg)
I en alder af 54 år – i 1949 – var Gösta Enbom rig på erfaring, omend ikke på penge. Men under den græske borgerkrig (1946-49) blev han agent for B&W, Burmeister & Wain, i Grækenland, og det ændrede hans liv ud fra et økonomisk perspektiv.
Landets transportsystem var blevet ødelagt i kampen mod nazisterne - både på land og til vands. Men efter borgerkrigens afslutning så Gösta Enbom, hvorledes han kunne bidrage til at genoprette det græske transportsystem - og det førte til en kommerciel succes.
Han åbnede et agentur for danske og svenske maskinleverandører, og særligt salget af B&W dieselmotorer til den græske handelsflåde gjorde, at han blev en velhavende mand.
Enbom som konsul
Da posten som dansk konsul i Piræus blev ledig, blev Gösta Enbom indstillet på grund af sine gode kontakter og store erfaring. Og i oktober 1952 udnævnte Frederik 9. Gösta Enbom til ulønnet dansk konsul.
Almindeligvis bliver en konsul afskediget som 70-årig, men det var ikke tilfældet for Enboms vedkommende. Han blev derimod gjort til Generalkonsul i 1967 og forblev på posten, til han var 80 år.
I en alder af 82 år solgte han sit firma til B&W, men forblev formand.
Gösta Enbom døde i Athen i 1986 knap 91 år gammel. Efter hans død indledte Generalkonsul Gösta Enboms Fond sit virke.
![Gösta Enbom ses her på en søfartsmesse i Thessaloniki i 1964. Han taler med skibsreder Aristoteles Onassis. Klik på billedet for at se det større. Gösta Enbom ses her på en søfartsmesse i Thessaloniki i 1964. Han taler med skibsreder Aristoteles Onassis.](/typo3temp/assets/images/csm_img275_01_3e180396ab_6d31ed3d35.png)
![Konsul Gösta Enbom. April1963. Konsul Gösta Enbom. April1963](/typo3temp/assets/images/csm_konsul_5662a5dda2_f25e9de7f2.jpg)
Læs her artiklen "Generalkonsul Gösta Enboms Fond - manden tiden og fonden" af Stig Bigaard, Søren Dietz og Otto Christian Schepelern, fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 2011.