Jul i mellemkrigstiden
Mange af de juletraditioner, vi kender i dag, tog form i mellemkrigstiden ca. 1920-1940. Vores juleborde ville ikke være de samme uden kartofler, sovs og steg - eller den lune leverpostej.
I mellemkrigstiden var kartoflen en uomgængelig bestanddel af det danske køkken, og retter som krævede kødhakker eller bageovn, f.eks. leverpostej eller en brunet flæskesteg, var almindelige i den daglige kost.
Adventskransen - en ny skik
Juletræet, som ikke var almindeligt alle steder i 1800-tallet, var i mellemkrigstiden blevet udbredt til alle hjem og alle sociale lag af den danske befolkning. Skikken med en pyntet adventskrans med 4 lys er meget ny. Det var ikke almindeligt at have adventskrans hjemme hos almindelige mennesker før 1930-erne. Skikken blev rigtig moderne omkring 2. verdenskrig, og bruges nu af de fleste. Man blev inspireret til skikken fra kirken, hvor man i kirkerummet markerede de 4 adventssøndage med en adventskrans
Foreningsjuletræer
I de lokale landsbyer havde man en stærk foreningstradition, og der var foreninger for alt lige fra politik til idræt eller virksomheder. Med inspiration fra de juletræsfester, som godsejer eller storfabrikanter afholdt for deres ansatte i gammel tid blev det almindeligt, at lokale foreninger holdt juletræsfest for medlemmernes børn.
Lokale spillemænd spillede op til dans rundt om et stort, pyntet juletræ, og børnene. legede sanglege og sang julesange. Til sidst stillede de op i kø og fik udleveret en godtepose med lidt bolsjer, en appelsin og nødder. Festerne blev mange steder holdt i det lokale forsamlingshus eller på den lokale kro. Foreningen betalte det meste af gildet, men man skulle ofte betale et lille beløb for at melde sine børn til.