Besøg i Nunavut, Arktisk Canada
Besøg i Cambridge Bay og Gjoa Haven
I september 2018 rejste museumsinspektør fra Nationalmuseet, Anne Mette Jørgensen, til Nunavut i selskab med sin antropologiske kollega, Tone Wang, fra Kulturhistorisk Museum i Oslo. Rejsens første mål var Cambridge Bay på Victoria Island, mens vores andet var Gjoa Haven på King William Island. Knud Rasmussen kaldte forfædrene til Cambridge Bay's nuværende befolkning for 'kobbereskimoer'. Sammen med sine rejsefæller Leo Hansen, Arnarulunguaq og Qavigarssuaq gjorde han et langt ophold her. Den lille gruppe boede, rejste, jagede, spiste og festede med folk her, mens de indsamlede hundrede af genstande og fotos. Under vores besøg i Cambridge Bay fortalte folk os, at ekspeditionens rapporter i de seneste år er blevet en yderst værdsat kilde til befolkningens endnu ikke skrevne historie. Over hele Canada er inuitternes sprog, traditioner og historie blevet undertrykt af staten op gennem det 20. århundrede, ikke mindst på de katolske og anglikanske kostskoler, som næsten alle børn blev sendt til, som en del af deres opdragelse. Først nu, i de sidste årtier, er man for alvor begyndt, ihærdigt, at skrive om livet heroppe før alt det skete, altså før koloniseringen.
It's my great grandfather!
’It’s my great grandfather!’ - Emily smilede og krammede fotoet af en pelsklædt mand på isen, med en fin stribe nyfangede torsk ved sine fødder. Hun var ikke alene om at genkende aner og forbinde dem med de familier, der stadig lever i området i dag. Den lille gruppe Elders satte navne på langt de fleste af de pelsklædte personer på fotoprints’ene. Kitikmeot Heritage Sociey (KHS) udfører et imponerende arbejde med at tegne genealogiske stamtræer på baggrund af de komplette optegnelser over områdets familier, som Knud Rasmussen nedfældede for næsten 100 år siden. ’Familie-træerne’ er et væsentligt grundlag - sammen med ekspeditionens beskrivelser, etnografiske genstande og fotografier – for en aktuel genskrivning af historien og en re-vitalisering af viden om livet i Arktis.
Kultur, historie og samlinger
For inuitternes overlevering af historiske og kulturelle traditioner er det fuldstændigt afgørende, at vi stiller vores arkiver til deres rådighed netop i disse år. Det er kun de allerældste, der stadig kan forbinde personer, steder, skikke, teknologier, relationer, sange og myter fra 5 Thule ekspeditionen i 1921-4 med nutiden. Derfor er det netop nu, vi kan blive klogere på vores sjældne og imponerende samlinger – mens det for dem er sidste udkald for at dokumentere de ældste viden. Det har de stærkt brug for, så de kan give det videre til de efterkommere, der skal garantere, at der fortsat op gennem det 21. århundrede overhovedet findes canadiske inuit kulturer. Vi har samlingerne, de har evnerne, sammen har vi muligheden og dermed forpligtelsen.
Tekst og fotos: Anne Mette Jørgensen, Nationalmuseet