Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Besøg fra Iqaluktuuttiaq

Besøg fra Iqaluktuuttiaq

Besøg fra Arktisk Canada

I starten af december 2017 var Nationalmuseet vært for et spændende besøg fra arktisk Canada. Medlemmer af den inuitiske organisation Kitikmeot Heritage Society - deriblandt to ældre Inuit, der er efterkommere af nogle af de mennesker, som Knud Rasmussen mødte undervejs på ekspeditionen - besøgte museet for at se og opleve de genstande, deres forfædre med stor snilde og færdighed har skabt; og ikke mindst for at dele de unikke historier og anekdoter, der knytter sig til de etnografiske genstande.

Lyt med

Under besøget fra Arktisk Canada blev museumsinspektør Martin Appelt og direktør for Kitikmeot Heritage Society Pamela Gross interviewet i forbindelse med et indslag til den interne museumsradio, Natradio. Her kan du høre, hvad de sagde om besøget.

Gamle minder og nye fortællinger

Gamle minder og nye fortællinger

Da Bessie Omilgoetok og Joseph Tikhek fra Arktisk Canada for første gang så de etnografiske genstande, som deres forfædre for længe siden handlede og byttede med Knud Rasmussen, dukkede der mange spændende anekdoter og historier frem. Herunder kan du læse to små fortællinger, der dukkede op på vejen rundt i udstillingerne.

Shamanens ansigt

Shamanens ansigt

På vejen rundt i udstillingen Jordens Folk genkendte Bessie Omilgoetok og Joseph Tikhek ansigtstrækkene i en af de udstillede modeller. Ansigtet på mannequinen er en gipsafstøbning af en mand, som ekspeditionen mødte blandt de folk, Knud Rasmussen kaldte kobber eskimoerne, i Arktisk Canada.

 

På spidsen af kajakken

På spidsen af kajakken

De mange etnografiske genstande kaldte minder og fortællinger fra Bessie Omilgoetok og Joseph Tikheks barndom frem. Da Joseph så kajakkerne i Nationalmuseets samling, fortalte han for eksempel om de renjagter, man førhen foretog i kajak. Han mindedes dengang, hvor han selv sad på spidsen af sin morfars kajak i fart hen over fjordene, koncentreret og balancerende - så han ikke faldt i det kolde vand.