Podcast om 5. Thuleekspeditionen
Lyt med
Her kan du finde Nationalmuseets podcast om 5. Thuleekspeditionen. I de 4 afsnit af slædesporet kan du høre mere om 5. Thuleekspeditionen, og i afsnittet om sol- og månemaskerne, kan du høre arkæolog og seniorforsker Martin Appelt fortælle om årstidernes skiften og månens vandring over nattehimlen. Du kan også finde de forskellige podcast på Nationalmuseets soundcloud. God fornøjelse!
Slædesporet Podcast
Hvad kræver det egentligt, at bedrive videnskab så langt mod nord? I Slædesporet kan du tage med på 5. Thule ekspeditionens rejse over Arktisk Amerika. Hvem finder på at krydse tværs over den arktiske isørken på hundeslæde? Hvem mødte de på vejen, og hvad var ekspeditionens formål? Tag med i Slædesporet og lyt dig frem gennem de hvide jagtmarker og den arktiske skrueis!
Amuletdrengen Tertâq
På en rejse til den magnetiske nordpol mødte Knud Rasmussen drengen Tertâq, der bar rundt på over 80 amuletter, der var syet ind i hans tøj. Her kan du høre om jærvens kæbe og sneuglens næver, når Nationalmuseets forskningsprofessor Bjarne Grønnow fortæller om amuletternes magi.
Åndehulsfangst på havisen
Åndehulsfangst er en fangstmetode, hvor sæler harpuneres gennem deres åndehuller i isen. På den 5. Thuleekspedition indsamlede Knud Rasmussen en komplet samling redskaber, som de arktiske jægere brugte, når de tog på åndehulsfangst på havisen. Her kan du tage med Nationalmuseets forskningsprofessor Bjarne Grønnow på åndehulsfangst i Nationalmuseets udstilling!
Masker fra Nunivak
Her kan du høre Nationalmuseets seniorforsker Martin Appelt fortælle om sol- og månemaskerne fra Nunivak Øen i Beringshavet. Maskerne fortæller om årstidernes fangstdyr, om solen- og månens evige vandring, og om stjernedrysset på nattehimlen.