Uddrag fra arkiverne
Frederik Svanes beretning
Af Maria Sander
Et eksempel på et vidnesbyrd om forholdene for danskere på Guldkysten er en indberetning fra 1748, som findes på Rigsarkivet. Indberetningen er skrevet efter ordre fra Carl Adolph von Plessen, der var direktør for Vestindisk-Guineisk Kompagni fra 1735-1749. Den er skrevet af degnen Frederik Svane, som også kendes under det latinske navn Fredericus Petri Svane Africanus.
Frederik Svane blev født i 1710 i Osu tæt på danskernes hovedfort Christiansborg på Guldkysten. Hans mor var en lokal kvinde, mens hans far var dansk soldat på Christiansborg. Sammen med en anden ung mulat fra Osu, Christian Protten, blev han som ung bragt til Danmark af præsten Elias Svane, hvis efternavn han tog. Frederik Svane studerede teologi på Københavns Universitet, og meningen var, at han efter endt uddannelse skulle tilbage til Guldkysten for at missionere. Han fik dog ikke sin eksamen, fordi uoverensstemmelser med hans professorer endte med at koste ham pladsen på universitetet i 1734.
Han kom tilbage til Guldkysten i 1735 sammen med sin hustru Catharina Maria Badtz, en snedkerdatter fra Slagelse. Svane blev antaget som degn på Christiansborg i 1736 – samme år som hans hustru rejste hjem med deres nyfødte søn. Frederik Svane fungerede som degn på Christiansborg, indtil han rejste tilbage til Danmark i 1746. Han slog han sig ned i Havrebjerg sammen med sin hustru og blev ansat som skoleholder og degn i Havrebjerg Kirke, bl.a. under Ludvig Holberg. Frederik Svane døde som fattiglem på Slagelse Hospital i 1788 eller 1789.
Frederik Svanes indberetning fra 1748 giver et indblik i Svanes eget liv, men også i forholdene ved de danske besiddelser på Guldkysten. Svane beskriver bl.a. forskellige tiltrædende og afgående guvernører, undervisningen af mulatbørnene ved Christiansborg, sit eget fængselsophold i fangekælderen "Sorte Hul" og sågar en assistents og nogle berusede fortsoldaters forsøg på at kuppe guvernørposten.