Den kolde krig

Efter Anden Verdenskrig var freden ikke sikret. Det krigshærgede Europa blev delt i øst og vest. Atomkapløb og prøvesprængninger blev hverdag. Stormagterne oprustede for at undgå krig. Den vestlige alliance med USA i spidsen stod over for Sovjetunionen og dets allierede. Trods oprustning holdt freden imidlertid i Europa, og man talte derfor om ”den kolde krig”. Uden for Europa - i Asien, Afrika og Latinamerika - udkæmpedes derimod blodige krige.
I 1949 tilsluttede Danmark sig den vestlige militæralliance NATO. Frygten for Sovjetunionen var udbredt, ligesom beundringen for den amerikanske livsstil var det. Men efterhånden voksede frygten for atomkrig, og fra 1960’erne tog kritikken af USA’s krig i Vietnam til.
Fra slutningen af 1970’erne til slutningen af 1980’erne fandtes en meget aktiv fredsbevægelse, som protesterede imod dansk støtte til stormagternes atomoprustning. En af de mange fredsgrupper var Krig og Fred som blev dannet i 1982. Den havde rod i den politiske venstrefløj. Indtil begyndelsen af 1990’erne deltog Krig og Fred i en række store optog og fredsdemonstrationer fx mod det amerikanske stjernekrigsprojekt.
I begyndelsen af 1990’erne gik Sovjetunionen i opløsning, og landene i Østeuropa skiftede styreform. Den kolde krig var slut, og en ny verdensorden under udvikling med USA som eneste supermagt. Samtidig opstod nye nationale og etniske konflikter. Folketinget besluttede at udvide Danmarks deltagelse i den internationale konfliktløsning, og danske soldater blev involveret i krige uden for landets grænser som krigene i eks-Jugoslavien 1991-2001.