Staten under velfærdssamfundet

Ved systemskiftet i 1901 indførtes parlamentarismen, dvs. at regeringen skulle repræsentere Folketingets flertal. Antallet af politiske partier øgedes, og staten opbyggede et socialt system, der tog sig af de svage grupper.

Det lykkedes Danmark at holde sig neutral under 1. verdenskrig 1914-1918, og da Tyskland tabte krigen åbnede der sig en mulighed for Danmark for at få ændret den sydgrænse, som var blevet fastlagt ved nederlaget i 1864. Resultatet af en folkeafstemning blandt nordslesvigerne blev, at den nordligste del af Slesvig blev indlemmet i Danmark i 1920.

I 1924 overtog Socialdemokratiet for første gang regeringsmagten. Med i regeringen var undervisningsminister Nina Bang - verdens første kvindelige minister. Sammen med de Radikale indførte Socialdemokratiet en lang række velfærdsreformer i 1930’erne.

9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland og dermed inddraget i Anden Verdenskrig. Krigen sluttede den 5. maj 1945, da de tyske tropper i Danmark overgav sig til englænderne. Dog ikke på Bornholm, hvor den tyske kommandant først overgav sig 9. maj efter russisk luftbombardement. I 1949 tilsluttede Danmark sig den vestlige militæralliance NATO.

Socialdemokratiet stod som regeringsparti i store dele af 1950’erne og 1960’erne i spidsen for en række reformer, som skulle give velfærdsgoder til hele befolkningen. F.eks. indførte man i 1956 folkepension for alle.

I 1972 blev der afholdt folkeafstemning om dansk medlemskab af EF. Resultatet blev 63,3% for og 36,7% imod.

I begyndelsen af 1990’erne gik Sovjetunionen i opløsning, og landene i Østeuropa skiftede styreform. Den kolde krig var slut, og en ny verdensorden under udvikling med USA som eneste supermagt. Folketinget besluttede at udvide Danmarks deltagelse i den internationale konfliktløsning, og danske soldater blev involveret i krige uden for landets grænser som krigene i eks-Jugoslavien 1991-2001.