Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Arbejderfamilien

I begyndelsen af 1900-tallet var de fleste arbejdere fagligt organiserede, dog især de faglærte. De holdt sig politisk ajour gennem fagbevægelsens avis Socialdemokraten og støttede partiet Socialdemokratiet.

Fagbevægelsen kæmpede for højere løn og lavere arbejdstid for derigennem at højne arbejdernes selvværd og sikre dem et liv i pæne og trygge rammer. Nogle familier indrettede sig med store møblementer i form af spisestuer og soveværelser trods små lejligheder, oftest kun på to værelser. Den politisk bevidste arbejder var ædruelig og kom hjem med lønnen på lønningsdagen. Han satte en ære i, at familien var pænt klædt, og at hans kone var hjemmegående som i den borgerlige familie. Andre familier var uden forsørger. Nogle mænd drak ugelønnen op og overlod hjemmets opretholdelse til kone og børn. Store børn måtte arbejde eller passe de små, mens moderen sled med dårligt lønnet arbejde. Som regel var det skiftende arbejde som vask og rengøring i borgerlige hjem. Fabriksarbejde var en anden mulighed eller hjemmesyning for firmaer, hvis man var så heldig at have en symaskine.

Arbejderfamilien
Medlemsbog til fagforening. Trykt 1912.
Arbejderfamilien
Singer trædesymaskine, 1919.
Arbejderfamilien
Reklameskilt for Arbejdernes Byggeforening, stiftet af B&W-arbejdere i 1865. Foreningen lod opføre småhuse som Kartoffelrækkerne og husene ved Svanemøllen i København til udlodning blandt medlemmerne. For dem, der ikke fik et hus, fungerede foreningen som en sparekasse.