Kultur og dannelse
Til renæssancens adelige kultur hørte musik, dans, jagt og fægtning. Adelsmanden skulle både udvise stort mod under jagt og dygtighed på dansegulvet.
Jagt var en del af adelskulturen
Jagt var en sport forbeholdt konge og adel. Nogle former for jagt skete ved at forfølge vildtet på hesteryg for omsider at drive det op i en krog og dræbe det med spyd. En anden form for jagt foregik ved at klappere drev vildtet ind i et område af skoven, hvor der på forhånd var udspændt sejl eller net. Her stod det fornemme jagtselskab klar med fint dekorerede hjullåsgeværer og nedlagde vildtet. Efter jagten blev de bedste stykker kød delt ud til dem, som havde udmærket sig. Fægtning var også en vigtig del af adelskulturen, som understregede adelens rolle som værnestand. Mange fornemme adelsfolk havde gået på fægteskoler i Frankrig og Italien.
Dannelse gennem musik og dans
På herregårdene underholdt adelen sig med skak og backgammon. Brætspillene var ikke kun underholdning, men trænede adelsmandens strategiske sans til senere brug på slagmarken. Brætspillene hørte, sammen med udøvelse af dans og musik, med til renæssancens almene dannelse. Adelige skrev digte, der blev omsat til musik, og det var ikke velset, hvis man ikke kunne spille og synge selv. Både kongen og visse medlemmer af højadelen holdt musikere i deres husholdning.
Kædedans og gaillarde
Dans var en yndet beskæftigelse ved selskaber hos adel og konge. Pavanen var en langsom og værdig processionsdans, egnet til at føre sig frem på gulvet i en riddersal. Bransler var muntre kædedanse, hvor trinnene blev varieret i forhold til melodierne. Af springdansene var den kendteste gaillarde, en improviseret springdans i seksdelt taktart, hvor dansepartnerne på skift udfordrede hinanden med variationer af dansen.
