Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Arkæologi med metaldetektor og gravemaskine

Vores viden om jernalderbygden i Gudme er sammenstykket af flere hundrede års arkæologiske undersøgelser. De første skattefund blev gjort i 1800-tallet, og allerede på dette tidspunkt udmærkede fundene sig ved at være usædvanligt rige. I de seneste 25 år har amatørarkæologernes flittige brug af metaldetektorer frembragt mængder af nye fund fra egnen omkring Gudme. I nogle tilfælde har det været muligt at afdække større arealer med gravemaskiner og foretage egentlige udgravninger; det var f.eks. tilfældet, da håndboldklubben GOG skulle bygge ny sportshal midt i selve Gudme. Undersøgelserne afslørede, at også jernalderens mennesker valgte at bygge deres haller her!

Arkæologi med metaldetektor og gravemaskine
Luftfoto af udgravningen ved Gudmehallerne i foråret 1993 - stolpehullerne fra de to halbygninger fra jernalderen er markeret med hvidt. Den store hal er 47 m lang.
Arkæologi med metaldetektor og gravemaskine
Ved de moderne arkæologiske udgravninger i Gudme har man brugt gravemaskiner til at skrælle pløjejorden af i tynde lag. Efter hver afrømning afsøges overfladen systematisk med metaldetektor for oldsager.
Arkæologi med metaldetektor og gravemaskine
Ved at kortlægge og registrere de tusindvis af detektorfundne genstande fra Gudme-området kan arkæologerne danne sig et godt overblik over bosættelsens geografiske og tidsmæssige udbredelse.