Er der magiske formler skrevet med runer?
I gudedigtet ’Den højes tale’ kan man læse, at Odin hang i et træ i ni nætter, gennemboret af et spyd, og uden at få hverken mad eller drikke for at få kendskab til runerne. Så drastisk er de fleste vikinger næppe gået til værks, men i sagatidens Island mente man, at vikingerne havde brugt runemagi.
I folkeviserne – fra den sene del af middelalderen – nævnes også runekastning. Egentlig er runemagi mere en moderne opfindelse end et faktum fra vikingetiden.
Ifølge sagaerne kunne man skrive magiske remser med runer. De kunne spå om fremtiden, modvirke noget, give ting forskellige egenskaber, eller de kunne bruges til at nedfælde besværgelser, forbandelser og trylleformularer.
De fleste af de runeindskrifter, vi finder, har dog et mere jordnært indhold. De har været skrevet til hverdagsbrug.
Skrevne besværgelser kunne helbrede og forbande
I Egil Skallagrimssons saga hører vi om, hvordan skjalden Egil bruger runer til at helbrede en ung pige. Hun var tidligere blevet fortryllet af falske runer. Egil ristede nu runer og lagde dem under puden i sengen, hvor pigen lå.
”Ej skal man runer riste
kan man ej dem tyde ret
mørke runer mangen
mands forstand har forvildet”
Pigen blev helbredt. Moralen er, at man kan forværre situationen, hvis man kommer til at skrive forkert!
Vikingernes helbred og levealder.
Man kunne nedkalde forbandelser over dem, som kunne finde på at ødelægge eller fjerne de runesten, man havde rejst. For eksempel indeholder runeindskriften på Glavendrup-stenen på Fyn en advarsel til dem, der kunne finde på at skænde eller flytte stenen.
Runeindskriften lyder: Ragnhild satte denne sten efter Alle gode, hæderværdige thegn. Alles sønner gjorde disse kumbler efter deres fader og hans kone efter sin mand, men Sote ristede disse runer efter sin drot. Thor vie disse runer. Til en ræte vorde den, som skader denne sten eller drager den efter en anden.
Den sidste sætning kaster en forbandelse over den, der fjerner stenen eller sætter den som minde over en anden. ”Thegn” er en stormand med store jordbesiddelser, og en ”ræte” er et skræmmeord.
Runer fra Middelalderen – kommunikation og tradition frem for magi
De færreste ved, at også middelalderens danskere ristede runer. Der er i de senere år fundet en lang række runeindskrifter fra middelalderen. De viser, at også middelalderens runeristere brugte runeskriften i mange forskellige sammenhænge.
I Norge er der fundet forretningsbreve skrevet med runer, håndværkere signerede deres arbejder med deres navne skrevet med runer, og kirkens gejstlige udformede amuletter til mennesker, der ville af med en sygdom eller værne sig mod den.
Læs om pragtøksen fra Mammen med den dobbelte betydning
Ifølge middelalderlige folkeviser kunne man forføre kvinder ved runernes kraft. I folkevisen om ”Ridder Stigs runer og bryllup” fortælles, at Stig er frygtelig forelsket i Liden Kirsten. Stig vil have hende til at forelske sig i ham ved hjælp af en runestav, som han kaster ind under skørterne på hende.
Men Stig rammer forkert, og runestaven triller i stedet ind under Prinsesse Regitzes kjole. Prinsessen falder med det samme for Stig, og han bliver nødt til at ægte hende.
De middelalderlige runeindskrifter er blevet set som et udtryk for, at danskerne ikke havde givet slip på deres tidligere tro. Men rigtig mange indskrifter kan knyttes direkte til kirken. Det er røgelseskar, kirkeklokker og amuletter med runeindskrifter.
Disse runer har næppe været anset som mindre fine. Der er snarere tale om kommunikation med den del af menigheden, som ikke kunne latin.